Grænseindtægt, den ændring i en virksomheds salgsindtægter, der vil indtræffe ved produktion og salg af én ekstra enhed af virksomhedens produkt. Grænseindtægtens størrelse afspejler det fænomen, at varens salgspris må antages at ændre sig pga. virksomhedens øgede vareudbud. Hvis produktionen er fastsat, således at indtjeningen er størst mulig, må grænseindtægt svare til grænseomkostning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.