Fællesproduktion, flervareproduktion, hvorved det i modsætning til forenet produktion er teknisk muligt at fremstille de enkelte varer hver for sig, fx et bryggeris fremstilling af både øl og sodavand. Fællesproduktion er betinget af økonomisk fordelagtighed og ikke af teknisk nødvendighed. Således vil fællesproduktion være begrundet i forskellige samdriftsfordele, fx at et fast anlæg kan benyttes til produktion af forskellige varer.