Afsætningsøkonomi, gren af driftsøkonomien, der beskæftiger sig med udveksling af varer og tjenester, herunder penge, mellem to parter med modstående interesser.

Afsætningsøkonomi kan ses som en teoretisk og som en praksisorienteret disciplin. Teoretisk set er den en videreudvikling af den traditionelle mikroøkonomiske teori for prisfastsættelse, der når frem til også at omfatte produktudvikling, reklame, distribution og salgsfremme. Derfor forbindes afsætningsøkonomi med begrebet parameterteori, hvis grundlag blev skabt i Skandinavien — specielt Danmark — i 1930'erne og fremefter. Grundlaget er her sammenhængen mellem virksomhedens afsatte mængde og de variable, som øver indflydelse på denne. Disse variable kan deles i tre grupper: variable, som virksomheden selv kan fastsætte — dens handlingsparametre — samt variable, som andre konkurrerende virksomheder kan fastsætte, og som øver indflydelse på virksomhedens afsætning, og endelig forhold i omgivelserne, fx skattesatser, offentlig regulering, klima etc., som ingen virksomhed i branchen er herre over.

Som praktisk disciplin har afsætningsøkonomi udviklet sig fra at være snævert knyttet til salgsfunktionen til senere at være indeholdt i det mere omfattende begreb marketing, som stammer fra USA. Her defineres afsætningsøkonomi som en proces, der omfatter planlægning og gennemførelse af udvikling, prisfastsættelse, salgsfremme og distribution af idéer, varer og tjenester med det formål at fremme bytterelationer mellem individer og/eller organisationer til opfyldelse af deres mål.

En virksomhed eller organisation kan udøve sine afsætningsøkonomiske funktioner ud fra forskellige filosofier: Produktionsfilosofien antager, at forbrugerne foretrækker billige og tilgængelige produkter. Virksomhedens mål er derfor fremstilling af billige produkter, der distribueres effektivt til forbrugerne.

Produktfilosofien antager, at forbrugerne foretrækker produkter af god kvalitet til rimelige priser. Derfor kræves ingen særlig salgsindsats.

Salgsfilosofien går ud fra, at forbrugerne ikke af sig selv vil købe tilstrækkeligt af virksomhedens produkter. Derfor må forbrugerne overtales gennem salgsfremmende aktiviteter.

Marketingfilosofien tager udgangspunkt i forbrugernes ønsker og behov. Virksomhedens formål opfyldes mest effektivt gennem identifikation, udvikling og tilfredsstillelse af disse behov i udvalgte grupper af forbrugere.

Samfundsansvarsfilosofien ser det som virksomhedens opgave at skabe forbrugertilfredshed og samfundsmæssig balance på langt sigt for derved at opfylde sin egen målsætning om indtjening og overlevelse.

Forbrugerbehov og forbrugertilfredshed fremstår som de centrale begreber i alle moderne opfattelser af afsætningsøkonomien. At leve op til de nævnte marketingfilosofier forudsætter et præcist kendskab til og forståelse for forbrugeren og hans behov. Der er derfor i tilknytning til udviklingen af marketingfilosofien sket en opblødning af den klassiske driftsøkonomis grænser, sådan at den er kommet til at omfatte hjælpediscipliner som forbrugeradfærd, organisationsteori, markedsanalyse samt strategisk og taktisk planlægning, forskning og udvikling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig