Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fattigdom

Oprindelig forfatter EJH Seneste forfatter Redaktionen

Fattigdom. I 1990 indtroducerede FN (UNDP) begrebet Humanudviklingsindekset (HUI) i et forsøg på at udarbejde et mere nuanceret socioøkonomisk billede af et lands udviklingsniveau end det traditionelle, der blev udtrykt i BNP pr. indbygger. HUI udregnes på baggrund af tre faktorer: Livslængde målt som forventet levetid, levestandard målt som real-BNP pr. indbygger justeret i forhold til leveomkostningsniveauet samt viden målt som en kombination af alfabetiseringsgraden for voksne og den gennemsnitlige skolegang målt i år.

Fattigdom. I 1990 indtroducerede FN (UNDP) begrebet Humanudviklingsindekset (HUI) i et forsøg på at udarbejde et mere nuanceret socioøkonomisk billede af et lands udviklingsniveau end det traditionelle, der blev udtrykt i BNP pr. indbygger. HUI udregnes på baggrund af tre faktorer: Livslængde målt som forventet levetid, levestandard målt som real-BNP pr. indbygger justeret i forhold til leveomkostningsniveauet samt viden målt som en kombination af alfabetiseringsgraden for voksne og den gennemsnitlige skolegang målt i år.

fattigdom, individers eller befolkningsgruppers mangel på resurser til at skaffe sig basale fornødenheder som mad, tøj og bolig i en så udpræget grad, at sundheden og hele eksistensen er truet. Det kaldes absolut fattigdom.

I menneskehedens historie har der til enhver tid været større eller mindre befolkningsgrupper, som gennem hele livet eller i perioder har levet i absolut fattigdom. Sådan er tilstanden fortsat i den tredje verden. Mangel på statistiske oplysninger fra en stor del af disse lande umuliggør imidlertid en nøjagtig opgørelse af, hvor mange mennesker, der lever i absolut fattigdom. Verdensbanken anslår, at det i hele verden drejer sig om mere end 1 mia. mennesker, altovervejende i den tredje verden og herunder især i Asien og Afrika.

I den rige del af verden blev det i løbet af 1900-tallets første halvdel en fremherskende opfattelse, at fattigdommen var udryddet. Et ændret syn herpå slog først igennem i USA i 1960'erne, hvor de første metoder til opgørelse af fattigdommens omfang blev udtænkt.

Annonce

Man specificerede det minimumsbudget, der kunne forsørge en gennemsnitsfamilie på det laveste niveau, som var foreneligt med den fremherskende levestandard i landet, herunder de beløb, som var nødvendige for at kunne købe en ernæringsmæssig tilstrækkelig kost.

Herefter beregnede man, hvor store procentdele i forskellige familietyper der havde indkomster under minimumsbudgetternes beløb. Således fik USA en officiel fattigdomsgrænse, og år for år opgøres den procentdel af befolkningen, der har indkomster under denne grænse.

Da den nyvakte interesse for fattigdomsspørgsmål nåede Europa, tog man afstand fra den amerikanske beregningsmetode, som indebærer, at fattigdommen vil være afskaffet, når alle har indkomster over eksistensminimum. Indvendingen herimod er, at mennesket har flere behov end de fysiske. Der er ikke alene et behov for at kunne overleve, men også for at kunne leve med i samfundet, dvs. sociale og kulturelle behov. Disse behov er bestemt af normer og forventninger i det pågældende samfund. Man taler om relativ fattigdom udtrykt ved mangel på resurser til at skaffe sig den levevis, der er gængs i det pågældende samfund.

Det er dog påpeget, at denne definition kan indebære, at en frit valgt levevis forskellig fra middelklassens herefter betegnes som fattigdom. Denne og mange andre indvendinger har medført, at der hverken blandt politikere eller eksperter er opnået enighed om, hvad den enkelte ikke må mangle, hvis han eller hun skal undgå fattigdom. Derfor er der intetsteds i Europa opstillet en officiel fattigdomsgrænse.

Endvidere har mangel på brugbar statistik betydet, at fattigdommens omfang ofte opgøres som den procentdel af befolkningen, der har indkomster på under halvdelen af gennemsnitsindkomsten, selvom denne procentdel strengt taget kun oplyser noget om uligheden i samfundet, og ikke hvorvidt disse relativt lave indkomster også absolut set er så små, at man ikke kan skaffe sig, hvad der anses for nødvendigheder i den tid og det samfund, man lever i.

En indiskutabel opgørelse af fattigdommens omfang i Vesteuropa findes ikke. Forskellige metoder til optælling giver forskellige resultater. Dog placeres Danmark næsten uanset metode som et land med en af de laveste fattigdomsprocenter.

Det er endvidere karakteristisk, at forskellige opgørelsesmetoder ikke alene udskiller forskellige procentdele som fattige, men også peger på forskellige befolkningsgrupper som særligt fattigdomstruede. Fælles er dog, at man på samfundets nuværende udviklingstrin uanset opgørelsesmetode finder de højeste andele i fattigdom blandt enlige mødre og blandt unge.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Jørgen Hansen: fattigdom i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=74666