I litteraturen er der flydende overgang mellem, det der her omtales som kultursociologi, og hvad der omtales under andre betegnelser, såsom ”kulturstudier”. Kultur som beskrevet her findes over alt i det sociale liv og bliver studeret på mange felter. Studierne drives ofte på tværfaglig basis, hvor flere discipliner indgår, og kultursociologi henter inspiration, begreber og metoder fra flere kilder, navnlig humanistiske, filosofiske og æstetiske fag og teorifelter som strukturalisme, poststrukturalisme, lingvistik, semiotik samt specifikke felter som medie- og filmvidenskab som de vigtigste.
Kultursociologiske studier har været i kraftig vækst de seneste årtier. Ud over de klassiske kerneområder, kunst, litteratur, film, arkitektur, museer, medier og sport er en række nye områder dukket op. Man studerer udbredelse i befolkningens viden og forbrug af disse kulturelle produkter, dens holdninger og vurderinger af institutioner, formidlingskanaler og sammenhænge med politiske holdninger og ideologier mv.
Nye områder dukkede op fra starten af 1980’erne, hvor man begyndte at udvide feltet med studier af kultur indenfor virksomhedsledelse og organisationer, ekspertkulturer og professionskulturer, således blandt læger, jurister, ingeniører, lærere og officerer. Subkulturer, særligt blandt unge, fx hippier og rockere, protest- og modkulturer, karakteristiske ved dyrkelse af særlige livsstile, påklædning, musik osv. begyndte at dukke op i mange lande allerede fra 1950'erne, men har især været genstand for studier siden 1970'erne. Også særlige kulturer, som findes i kriminelle miljøer, er blevet undersøgt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.