Faktaboks

Verner Goldschmidt
Født
14. september 1916, København
Død
28. august 1982, Søllerød
Verner Goldschmidt
Af /Karen Lisa Salamon via Wikimedia Commons..

Verner Goldschmidt var en dansk jurist og kultursociolog. Efter juridisk embedseksamen 1944 erhvervede Goldschmidt en juridisk doktorgrad i 1957 på afhandlingen Retlig adfærd. Med baggrund i sociologiske studier i Grønland var han ophavsmand til en ny kriminallov for Grønland; den blev vedtaget i 1954 og og blev betegnet som verdens mest liberale kriminallov. Goldschmidt grundlagde faget kultursociologi, der eksisterede som selvstændigt fag ved Københavns Universitet 1964-93, og var professor i faget fra 1964 og frem til 1977.

Under orlov fra professoratet virkede han som leder af forskellige forskningsprojekter i Grønland og uden for Danmarks grænser, ligesom han var gæsteprofessor i Montreal (1974, 1975) og ved Center for tværfaglige studier, Handelshøjskolen i Kbh. 1976-1977.

Den 1. oktober 1977 blev han professor i samfundsfag ved Danmarks tekniske højskole, hvor han arbejdede med udbygning af ingeniøruddannelsen i samfundsvidenskabelig retning og med forskning over teknologiens samfundsmæssige relationer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig