Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ulrich Beck

Oprindelige forfattere KAaN og PeOEhr Seneste forfatter Redaktionen

Ulrich Beck, 15.5.1944-1.1.2015, tysk sociolog, professor ved universitetet i München siden 1992. Ulrich Beck blev internationalt kendt for sin bog Risikogesellschaft (1986, da. Risikosamfundet, 1997) med temaer som videnskabens nye rolle, individualisering i arbejdslivet, sociale bevægelsers rolle i politik og globalisering af miljøproblemer.

Som samfundskritiker og debattør har han sat dagsordenen for diskussioner i både fagkredse, sociale bevægelser og politiske organisationer.

Senere bøger og artikler er en uddybning og videreudvikling af temaer i bogen om risikosamfundet, fx Politik in der Risikogesellschaft (1991), Was ist Globalisierung? (1997) og Schöne neue Arbeitswelt (1999, da. Fagre nye arbejdsverden, 2002), Freiheit oder Kapitalismus (2000, da. Samtaler med Ulrich Beck, 2002).

Annonce

Ulrich Beck har arbejdet sammen med den britiske sociolog Anthony Giddens, bl.a. i Democracy without Enemies (1998).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kurt Aagaard Nielsen, Per Øhrgaard: Ulrich Beck i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45096