Faktaboks

Stuart Hall
Født
3. februar 1932
Død
10. februar 2014

Stuart Hall er en britisk kultursociolog, der er født i Kingston på Jamaica. Fra 1979 har han været professor ved The Open University, Milton Keynes. Hall var sammen med bl.a. Raymond Williams en af grundlæggerne af det nye venstre og 1959-1962 redaktør for det politiske tidsskrift New Left Review.

1969-1978 var han leder af CCCS (Center for Contemporary Cultural Studies; se Birminghamskolen), hvor han var med til at udvikle de britiske kulturstudier. Hall har i kritisk dialog med andre kulturanalytikere skrevet og redigeret en række kultursociologiske værker, hvori han kombinerer sit intellektuelle og politiske engagement med sit behov for at forstå samtiden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig