James S. Coleman

Colemans vigtigste teoretiske bidrag er Foundations of Social Theory (1990), et hovedværk i nyere socialvidenskabelig teori om social adfærd og struktur med et omfattende begrebsapparat baseret på antagelsen om individuel rationel adfærd, kaldet rational choice teori.

Coleman var her inspireret af de antagelser om rationelle valg, der stammer fra økonomisk teori, og som hævder at mennesker vælger ud fra egennytte altså det, der giver dem selv størst muligt nytte. Dette har vist sig frugtbart på en del områder, men at det skulle gælde for alle sociale handlinger generelt, har ikke fundet støtte.

På det metodemæssige område blev Introduction to Mathematical Sociology (1964) et hovedværk om matematiske modellers anvendelighed i sociologiske procesanalyser.

Mest kendt er Coleman dog blevet for sin forskning i uddannelse. I 1966 udarbejdede han rapporten Equality of Educational Opportunity. Den var baseret på et efter datidens teknologi enormt materiale fra 600.000 studerende. Her fremhævede Coleman, at sociale og kulturelle ressourcer, knyttet til familien, er af større betydning for skoleelevers præstationer, end skolernes materielle ressourcer.

Rapporten blev en hjørnesten i den amerikanske debat om skolens betydning for racemæssig og social ulighed, og den har haft stor betydning for senere uddannelsessociologisk forskning.

Coleman udførte også omfattende policy-orienteret uddannelsesforskning, der direkte blev anvendt som grundlag for projekter for at udjævne uligheder og skabe større integration i skolerne i flere amerikanske stater i 1960'erne og 1970'erne. Herunder eksperimenterede man med skolebusordninger på tværs af distrikter for at skabe socialt og racemæssigt mere blandede elevsammensætninger i skoleklasserne. Det blev dog senere opgivet, blandt andet fordi nogle forældre flyttede deres børn væk fra de offentlige skoler over i private.

Den danske sociolog Aage Bøttger Sørensen gennemførte i 1960'erne sin ph.d.-uddannelse hos Coleman.

• handlingsteori
• uddannelsessociologi