Axel Honneth er en tysk sociolog og filosof. Han studerede filosofi og sociologi i Bonn og Bochum 1969-1974 og var fra 1996 frem til 2015 professor ved Goethe-Universitetet i Frankfurt am Main. Fra 2001 til 2018 var han direktør for det indflydelsesrige Institut für Sozialforschung samme sted (se Frankfurterskolen). Han har været gæsteprofessor ved en lang række universiteter, herunder ved New School for Social Research i New York.
Axel Honneth
Faktaboks
Axel Honneth
- Født
- 18. juli 1949, Essen, Tyskland
Af
Sz Photo//Sueddeutsche Zeitung Photo/Ritzau Scanpix.
Licens:
Begrænset anvendelse
Opgør med pessimismen hos den ældre Frankfurterskole og Foucault
Honneth var elev af Jürgen Habermas og blev den mest fremtrædende skikkelse inden for "tredje generation" af Frankfurterskolen, hvis program han arbejdede i forlængelse af. I 1985 skrev han Kritik der Macht (Kritik af magten), hvor han – ligesom Habermas – søgte at gøre op med en for skeptisk og pessimistisk tendens i den gamle Frankfurterskole (Adorno og Horkheimer mfl.) og hos Michel Foucault.
Axel Honneths teori om anerkendelse
Efter udgivelsen af Kritik der Macht bevægede Honneth sig i en mere selvstændig retning med sin doktordisputats Kampf um Anerkennung (1992. Dansk oversættelse: Kamp om anerkendelse, 2006). Anerkendelse blev hans grundbegreb og normative reference. Menneskers indbyrdes anerkendelsesrelationer er afgørende for deres frihed, og undertrykkende anerkendelsesrelationer kan medføre patologiske bevidsthedsforstyrrelser, der har sammenhæng med det moderne menneskes vanskelighed ved at finde anerkendelse for sit forhold til sig selv.
Arkendelsesteoriens grundantagelser
Grundlaget for teorien om anerkendelse skabte Honneth ved at integrere elementer fra tre kilder: G. W. F. Hegels filosofiske analyser af anerkendelse og herre-slave forholdet, George Herbert Meads socialpsykologiske teori om at overtage hinandens roller samt Donald W. Winnicotts analyser af følelsesmæssig tilknytning i udviklingen af selvstændig personlighed fra barn til voksen.
Tre anerkendelsesrelationer
For at blive et selvstændigt og autonomt individ må man indgå i gensidige, ligeværdige anerkendelsesrelationer. Fra Hegel overtager Honneth tre grundformer for anerkendelsesrelationer: "kærlighed" (følelser), "ret" og "sædelighed" (moralsk livsførelse). Hos Hegel hørte disse hjemme i hver deres institutionelle ramme: familie, stat og det civile samfund. Men de tre former for relationer kan naturligvis forekomme i alle tre sfærer.
Udvikling af personligheden
Udviklingen af selvstændig personlighed sker under opvæksten og fortsat gennem livet gennem. De erfaringer, man indhøster i kampen om anerkendelse, og de positive og negative oplevelser, det medfører, former personligheden. Det kan være i form af følelsesmæssig bekræftelse eller unddragelse af samme, gennem bekræftelse eller krænkelse af rettigheder og gennem social værdsættelse eller den negative modpol – ringeagt. Honneth har analyseret konkrete lidelser som følge af splittelse, ydmygelse, mangel på retfærdighed mv.
Honneth i samtiden
Axel Honneth har givet vægtige bidrag til at skabe indsigt i betydningen af anerkendelsefor de enkelte individer og for grupper i mødet med andre i nutidens samfund. Anerkendelse er blevet et begreb, der optræder i ledelsesteori, i pædagogik og i konflikter på mange niveauer.
Honneths teori og hans analyser af patologiske anerkendelsesrelationer har også været inddraget til forståelse af politiske konflikter om identitetspolitik og krænkelsesparathed, uden dog at Honneth selv direkte har deltaget i de politiske kontroverser.
Senest har Honneth bevæget sig i mere socialfilosofisk og idéhistorisk retning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.