Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

socialdarwinisme

Oprindelig forfatter HeiAn Seneste forfatter Redaktionen

Herbert Spencer.

Herbert Spencer.

socialdarwinisme, teori om social evolution, hvorefter der foregår en "naturlig selektion" af personer, grupper eller racer, dvs. at deres liv er et resultat af, at de bedst egnede klarer sig bedst.

Teorien opstod i England i de sidste årtier af 1800-t. og opnåede betydelig udbredelse i mange lande kulminerende i tiden op mod 1. Verdenskrig. Hovedskikkelser bag teorien var den britiske filosof og sociolog Herbert Spencer, den engelske skribent og økonom Walter Bagehot og den amerikanske sociolog William Graham Sumner (1840-1910).

Selvom betegnelsen antyder en forbindelse til Charles Darwin, skal socialdarwinismen ikke tilskrives ham. Teoriens grundidéer blev udviklet uafhængigt af Charles Darwin, og selvom der er berøringspunkter, er der på andre punkter uoverensstemmelser med Darwins tanker.

Annonce

Samfund opfattes analogt med organismer som enheder, der udvikles fra meget enkle og primitive former til stadig mere komplekse typer med en voksende grad af funktionel specialisering og arbejdsdeling mellem forskellige samfundsinstitutioner og sektorer. Drivkraften skulle være overlevelsen af de bedst egnede sociale former i eksistenskampen ("survival of the fittest" — et udtryk indført af Herbert Spencer i 1864).

Teorien blev også brugt til at begrunde moralprincipper ud fra den idé, at "bedre egnet" i overlevelseskampen også betød bedre i moralsk forstand. Overlevelsesevne blev opfattet som moralsk overlegenhed, og hermed kunne socialdarwinismen bruges som ideologisk forsvar for en yderligtgående laissez faire-politik, fx i agitation mod sociallovgivning og for militarisme og imperialisme. Den blev ydermere en næringskilde for teorier om racehygiejne (se eugenik og racisme).

Socialdarwinisme blev tidlig kritiseret for at være videnskabeligt og filosofisk uholdbar og kom senere i vanry pga. dens ideologiske anvendelse. Som samlet teori mistede den dermed indflydelse under og efter 1. Verdenskrig og for alvor med nazismens fremvækst.

Socialdarwinistiske elementer dukker imidlertid stadig op i nutidige evolutionære og darwinistisk inspirerede samfundsvidenskabelige teorier. Se også darwinisme og evolution.