Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

proletariat

Oprindelig forfatter EJH Seneste forfatter Redaktionen

proletariat, i marxistisk teori den ejendomsløse klasse, som er nødsaget til at sælge sit eneste aktiv, nemlig sin arbejdskraft, til kapitalisterne.

Ordet proletariat er afledt af latin proletarius, tolket som 'en, der ikke ejer andet end sit afkom', afledt af proles 'afkom, barn'.

I dag optræder begrebet fortrinsvis i udtrykket proletarisering som beskrivelse af en proces, hvor vilkårene for grupper i middelklassen nærmer sig vilkårene for personer, der har manuelt arbejde. Se også arbejderklasse, flipproletariat, klasse, Det Kommunistiske Manifest og marxisme.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Jørgen Hansen: proletariat i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=145720