ejendomsforhold

Ejendomsforhold, vilkår for råderet over fast ejendom, produktionsmidler, jord og arbejdskraft. Begrebet er centralt i marxistisk inspireret samfundsanalyse, hvor klassedeling traditionelt er blevet tolket som resultatet af herskende ejendomsforhold udtrykt ved ejendomsretten.

I oplysningstiden blev retten til privat ejendomsbesiddelse forstået som en grundlæggende menneskerettighed, blandt andet som et opgør med det feudale livegenskabs indskrænkninger i retten til at disponere over sin egen arbejdskraft. Adam Smith definerede borgerlige ejendomsforhold som frigørelse fra slaveri, ophævelse af privilegier til folk af særlig stand (jordejende adel) og ophør af statsligt tildelte monopoler på handel og produktion. Privat borgerlig ejendomsret blev anset for at være nødvendig til opnåelse af frihed, lighed og broderskab.

Med udgangspunkt i begrebet ejendomsforhold inddelte Karl Marx historien i faser: Først jæger-samler-samfund, derpå slavesamfund og feudalt samfund med livegenskab samt endelig det kapitalistiske samfund med borgerlige ejendomsforhold, der trods modsatte hensigter fører til social og politisk ulighed i samfundet med en skarp opdeling i en ejendomsbesiddende og en besiddelsesløs klasse. Heroverfor satte Marx det kommunistiske samfundsideal uden privat ejendomsret.

I nyere marxistisk inspireret samfundsvidenskab anses ejendomsforhold for at være et yderst relevant, men utilstrækkeligt kriterium til at analysere klassedeling og ulighed.