Autoritet, evne til legitimt at kunne bestemme andres handlinger, opfattelser eller tanker samt den eller det, der besidder denne egenskab. Autoritet forbindes som regel med en hierarkisk orden og anerkendes pga. en særlig værdighed, hellighed, oprindelse eller pga. sjældne evner, ufejlbarlighed, følelsesmæssig identifikation eller legalitet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet autoritet kommer af latin auctoritas 'myndighed'.

Sociologien har behandlet begrebet autoritet inden for forskellige samfundstyper, organisationer, i familien og i grupper.

Max Weber bestemte i begyndelsen af 1900-t. autoritet som en særlig form for magt, der hviler på en vis grad af vilje til lydighed til forskel fra påvirkning via interesser, "rå" magt eller tvang.

Han opstillede tre typer autoritet (eller herredømme) ud fra deres legitimitet (gyldighed, anerkendelse): legal (rationel) beroende på fastsatte love og regler (det reneste eksempel er bureaukratiet), traditionel hvilende på traditioners og vaners ukrænkelighed eller hellighed (fx fyrsten, kirken, familieoverhovedet) og karismatisk beroende på en førerpersons særlige nådegaver eller forbilledlige egenskaber (fx religionsstiftere, ledere af nye politiske bevægelser). Weber antog, at den legale autoritet i moderne samfund gradvis ville opløse og fortrænge den traditionelle, især gennem de formålsrationelle bureaukratier.

I senere sociologi har især grundlaget for legitimiteten af autoritet været omtvistet. Talcott Parsons opfattede autoritet som en institutionaliseret magt, funktionel for realisering af fælles kollektive værdier, der ikke selv er rationelt begrundede. I smågruppeforskning ses autoritet som et resultat af agtelse, der er erhvervet ved værdifulde ydelser for gruppen, og rationel choice-sociologi (se individualistisk sociologi) som en ret til at lede, der er baseret på frivillighed og gensidige fordele.

Autoritet som begrænsning af personlig myndighed har været udgangspunkt for studier af autoritære former i den borgerlige familie (Max Horkheimer) og af den autoritære personlighedstype, der er præget af underkastelse, fordomme, intolerance, mangel på fleksibilitet m.v. (Theodor W. Adorno). Jürgen Habermas sætter autoritet over for viljesdannelse i en fri dialog, baseret på rationelle argumenter.

Autoritet omfatter i politisk forstand lovlig magtudøvelse — til forskel fra faktisk. Den, der er i besiddelse af autoritet, har ret til at træffe bestemte beslutninger, og disse beslutninger drages ikke i tvivl af dem, som de rettes imod. Der kan som nævnt være forskellige grunde til, at beslutninger accepteres som autoritative.

Begrebet autoritet indebærer i pædagogisk henseende, at det enkelte menneske erkender autoriteten og indordner sig under dens krav, som tillægges en særlig vægt og derved får mulighed for at påvirke andres handlemåde eller opfattelser.

I opdragelse skelnes der principielt mellem mindst to forskellige former for autoritet: Magtautoritet, der bygger på anvendelse af magtmidler, fx straf og andre negative sanktioner, og kompetenceautoritet, der bygger på argumenter.

Se også pædagogik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig