Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

arbejdsdeling

Oprindelige forfattere JJ og StSch Seneste forfatter Redaktionen

arbejdsdeling, opdeling af en arbejdsopgave eller -proces i en række delopgaver eller -processer. Enhver organiseret menneskelig aktivitet indebærer to modsatrettede processer: en arbejdsdeling af aktiviteten i forskellige delopgaver samt en koordination af disse opgaver. Baggrunden for arbejdsdelingen er dels en erkendelse af, at mange aktiviteter er for omfattende til at kunne udføres af en enkelt, dels et ønske om øget økonomisk effektivitet. Arbejdsdeling eksisterer fx i virksomheder og i organisationer, i og mellem samfund samt mellem kønnene.

Organisatorisk arbejdsdeling

Den klassiske formulering af arbejdsdelingens principper findes hos Adam Smith, der i 1700-t. påviste de store produktivitetsforøgelser, som fulgte med en stadig mere omfattende arbejdsdeling. Han viste således, hvordan velstandsudviklingen afhang af en stadig mere forfinet arbejdsdeling i erhvervene og mellem landene. Senere opfattelser har fremstillet arbejdsdeling i forbindelse med teorier om bureaukrati, hierarki og organisationsstruktur. Der skelnes mellem horisontal arbejdsdeling, der foregår mellem sidestillede opgaver og er langt den mest udbredte form, og vertikal arbejdsdeling, der er baseret på forskelle i hierarkisk position, i uddannelse eller i status. Arbejdsdelingen er øget betydeligt i takt med urbanisering, bureaukratisering, befolkningsvækst og ikke mindst industrialisering. Arbejdsdelingen øges generelt i forbindelse med udviklingen af industriel masseproduktion, men moderne industrivirksomheders meget detaljerede opdeling af arbejdet har givet anledning til kritik på baggrund af arbejdets til tider meget monotone og nedslidende karakter. Imidlertid kan ny produktionsteknologi, fx automatisering, og nye markedskrav som fx kortere leverancetider også indebære, at arbejdsdelingen mindskes, dvs. at der vil ske en integration af hidtil adskilte arbejdsprocesser.

Social arbejdsdeling

Arbejdsdeling mellem erhvervsgrupper er stigende i det moderne samfund. I den officielle statistik og i stillingskategorier optræder fx et stigende antal specialiserede stillinger både horisontalt og vertikalt afgrænset. Udbygningen af uddannelsessystemet og den i Danmark meget stærke kobling mellem formel uddannelse og erhverv (tendensen til professionalisme) medfører en generel stigning i den sociale arbejdsdeling. Dog forsvinder ældre erhverv, men ikke i samme takt. Sociologen Émile Durkheim skelnede mellem det traditionelle samfunds mekaniske og det industrielle samfunds organiske solidaritet. Den stigende indbyrdes afhængighed mellem erhvervsgrupper, som arbejdsdelingen medfører, skulle ifølge Durkheim fremme en mere ægte solidaritet mellem samfundets medlemmer. Dette er dog omtvistet. Med såvel den sociale som den organisatoriske arbejdsdeling følger stigende sociale og økonomiske forskelle, udtrykt i et stigende fordelingsproblem. Det er blevet vanskeligt at henføre værdien af et produkt til den enkeltes arbejde. Hvor stor den enkeltes andel af samfundets værdier (fx løn) skal være, bliver derfor et kontroversielt spørgsmål. I stigende grad bliver netop fordelingsspørgsmål politiske, fx som led i skattepolitikken, eller de bliver tema for forhandling, fx i overenskomstforhandlingerne. Se også arbejdsproces og arbejdssociologi.

Annonce

Arbejdsdeling mellem kønnene

I moderne samfundsteori beskrives forholdet mellem mand og kvinde i hjemmet eller på arbejdsmarkedet også som arbejdsdeling. I traditionelle samfund (fangersamfund, bondesamfund) var arbejdsdelingen traditionsbundet og i nogen grad betinget af fysisk formåen. Industrialiseringen medførte en stigende arbejdsdeling mellem kønnene, idet skellet mellem den udearbejdende mand og den hjemmegående kvinde, der havde ansvar for børn og husholdning, forøgede livsforskellen mellem kønnene. Med de stigende erhvervsfrekvenser for kvinder og med den stærke kritik af den kønsmæssige arbejdsdeling synes arbejdsdelingsproblemet dog at have en aftagende betydning. Alligevel viser forskelle i mænds og kvinders løn, forskelle i deres beskæftigelsesmønstre samt kvinders fortsatte hovedandel af arbejdet i hjemmet, at arbejdsdeling mellem kønnene stadig er et faktum.

I geografisk sammenhæng

benyttes begrebet rumlig arbejdsdeling for de økonomiske og sociale processer, som medfører en ulige geografisk udvikling: mellem by og land, mellem tilbagestående og dynamiske regioner og mellem forskellige lande og verdensdele. Den teknologiske udvikling ikke mindst inden for transport og telekommunikation betyder, at de enkelte delprocesser i produktionen kan lokaliseres langt fra hinanden — efter lønsomhed. Hermed kan forskellige regioner, nationer og sågar verdensdele blive præget af forskellige funktioner; ledelse og forskning foregår ét sted, mens produktion foregår andre steder. Især lønniveau har været af betydning for udviklingen af geografisk arbejdsdeling.

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Jørgensen, Steen Scheuer: arbejdsdeling i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=39654