politisk sociologi

Politisk sociologi, den del af sociologien, der analyserer relationen mellem politik og samfund, dvs. placerer politik i samfundsmæssig sammenhæng ved at analysere relationerne mellem sociale og politiske strukturer, institutioner og adfærd. Faget har betydelig overlapning med statskundskaben, men adskiller sig fra denne ved at være mindre interesseret i formelle systemer og institutioner og mere i adfærd og politiske organisationer.

Staten og det politiske systems natur og funktion i samfundet. Den politiske sociologi undersøger statens opbygning og funktionsmåde. Vigtige teoretiske diskussioner står her mellem marxistisk inspireret samfundsteori, der argumenterer for, at staten afspejler den herskende klasses interesser, og teorier, der fremhæver statens autonomi. Vigtige er også analyser inspireret af Max Weber med fokus på staten som en bureaukratisk organisation.

Magt og eliter. Klassiske sociologer som Mosca og Pareto har påvist eksistensen af eliter i samfundet. I nyere sociologi har fx C. Wright Mills i The Power Elite (1956) analyseret koblingen mellem økonomisk og politisk magt. Eliter inden for politiske partier er studeret af Robert Michels, der hævder, at der uundgåeligt vil dannes eliter i politiske organisationer (se oligarki-loven).

Individuel og kollektiv politisk aktivitet er forskningsfeltet i omfattende studier af forskellige former for politisk adfærd, herunder de såkaldte konventionelle former, fx stemmeafgivelse eller medlemskab af politiske organisationer, og de ukonventionelle former, protestadfærd, fx deltagelse i demonstrationer og underskriftsindsamlinger. Også undersøgelser af politiske holdninger og meningsdannelse hører under denne kategori. Studier af kollektiv politisk aktivitet drejer sig navnlig om revolutioner, interesseorganisationer, politiske partier og sociale bevægelser. Her analyseres de kollektive organisationers struktur, deltagerkredse og indflydelse.

Politisk udvikling. Centralt for den politiske sociologi er studiet af demokratiudvikling, herunder relationen til økonomisk udvikling eller til karakteren af det civile samfund. En gren heraf er Immanuel Wallersteins teori om udviklingen i de såkaldte moderne verdenssystemer, som bl.a. påviser den kapitalistiske produktionsmådes betydning for undertrykkelse og udvikling i verden.