offentlighed - offentlighed i retsplejen

Offentlighed – offentlighed i retsplejen, grundlæggende princip, der er foreskrevet i Grundloven § 65 og i Menneskerettighedskonventionen.

Efter Retsplejeloven er retsmøder offentlige, medmindre andet er foreskrevet. Offentlighed i retsplejen betyder, at offentligheden har adgang til at overvære retsmøder, og at retsmøder må refereres offentligt, fx i aviser og i tv. Formålet med offentlighed i retsplejen er, at borgerne derved kan kontrollere, hvordan retsplejen udøves, og at offentligheden gennem retsreferater kan få kendskab til domstolenes praksis både i straffesager og i civile sager.

Domme skal altid afsiges i et offentligt retsmøde. Retten kan nægte adgang til et offentligt retsmøde for personer, som er under 15 år, og personer eller grupper af personer kan nægtes adgang, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå en sandfærdig forklaring af et vidne eller en part. Dørene kan endvidere lukkes, hvis offentlig forhandling vil medføre, at nogen bliver unødvendigt krænket.

Undtaget fra offentlighed er visse civile sager, fx ægteskabssager og sager om faderskab og forældremyndighed. I straffesager kan retten beslutte, at sagen skal behandles for lukkede døre, fx når den sigtede er under 18 år, eller når der er grund til at antage, at et offentligt retsmøde på afgørende måde kan hindre efterforskningen.

Offentlighedsprincippet er i strafferetsplejen oprindelig indført som en væsentlig garanti for, at den tiltalte ikke udsættes for skjulte overgreb; pressens omtale af konkrete straffesager kan imidlertid virke belastende for dem, der omtales.

Se også navneforbud og referatforbud.

Læs om offentlighed generelt.