Kollektiv handling, samarbejde mellem individer mhp. at varetage fælles interesser. Den kollektive handling kan antage forskellige former, fx strejker, demonstrationer eller organiseret handling i foreninger, politiske partier, interesseorganisationer eller græsrodsbevægelser. Kollektiv handling adskiller sig fra masseadfærd, fx panik, og fra uorganiseret handling, fx modefænomener. Teorier om kollektiv handling lægger vægt på, at tilstedeværelsen af ulighed ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at udløse handling, men kræver en form for netværk, organisation og ledelse. Kollektiv handling indgår fx i marxistisk teori til forståelsen af arbejderklassens reaktioner mod borgerskabet og det kapitalistiske samfund mhp. at opnå andel i samfundsmæssige goder. Inden for rational choice-teori forklares kollektiv handling ud fra individets ønske om interessemaksimering, idet teorien forudsætter, at individet kun engagerer sig i kollektiv handling for at opnå fordele, som man ikke kan erhverve individuelt, jf. individualistisk sociologi.