Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

aspirationsniveau

Oprindelig forfatter EJH Seneste forfatter Redaktionen

aspirationsniveau, kravniveau, mål, som et menneske sætter for sig selv og stræber efter at nå. Det kan være et mål for hele livsforløbet eller mål på mere afgrænsede områder, fx eksamenskarakterer, sportspræstationer eller arbejdsresultater.

Om aspirationsniveauet er højt eller lavt afhænger delvis af det miljø, den pågældende kommer fra, og af tilhørsgrupper. Social opstigning synes bl.a. karakteriseret ved et aspirationsniveau, der er højere end sædvanligt i personens opvækstmiljø.

Aspirationsniveauet vil også påvirkes af personlige erfaringer; fx vil succes ofte hæve det, mens fiasko kan have den modsatte effekt. Som begreb anvendes ordet især inden for socialpsykologi, hvor det betragtes som en vigtig del af en persons selvopfattelse.

Se også ambition.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Jørgen Hansen: aspirationsniveau i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=41047