Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

vælgeradfærd

Oprindelig forfatter Borre Seneste forfatter Redaktionen

vælgeradfærd, den måde, hvorpå borgerne stemmer ved politiske valg og vælger mellem de foreliggende muligheder (fx mellem partier, kandidater, ja eller nej ved en folkeafstemning).

I Danmark og andre vesteuropæiske lande har vælgeradfærden gennemgået en udvikling siden 1960'erne. Partivalget er blevet mindre bundet af skellet mellem arbejder- og middelklasse og af lokalsamfund og familietradition.

Til gengæld begrundes valget i højere grad med vælgerens holdning til stridsspørgsmål (issues), hvor partierne indtager forskellige positioner enten på en venstre-højre-skala eller en skala fra stærkt for til stærkt imod (fx medlemskab af EU). Endvidere spiller det en rolle for vælgeradfærd, om regeringen synes at have formået at løse vigtige samfundsproblemer og skabe økonomisk fremgang.

Annonce

Vælgerholdninger kan afspejle simple egeninteresser eller gruppeinteresser i fx lønstigning eller velfærdsordninger. De kan også være funderet på bredere værdiopfattelser som fx økonomisk lighed, individuel frihed, religiøse og moralske værdier eller postmaterielle værdier (livskvalitet, bedre miljø mv.), eller de kan være farvet af symboler, der appellerer til racefordomme, hævnmotiver, mindreværdsfølelse, ubevidste impulser e.l.

Selv i disse tilfælde kan valget af et parti dog hævdes at være en rationel beslutning. For det første er der en ret høj grad af enighed blandt vælgerne om partiernes indbyrdes positioner, for det andet stiger sandsynligheden for, at en vælger stemmer på et givet parti, med vælgerens nærhed til partiets position på de stridsspørgsmål, som partiet lægger vægt på.

Der opstår herved en relativt høj grad af konsistens mellem på den ene side partivalg og partiskifte, på den anden side de holdninger og vurderinger, der klarlægges gennem moderne vælgerundersøgelser. Det er derimod vanskeligt at forudsige, hvilken politisk dagsorden der vil komme til at dominere en valgkamp. Da vælgerne generelt ikke har overblik over samfundsudviklingen, kan de reagere uforholdsmæssigt stærkt eller irrationelt på enkelte begivenheder, der indtræffer sent i valgkampen.

Forskning

Før interviewforskningens gennembrud i 1960'erne byggede studiet af vælgeradfærd på den officielle valgstatistik. Eftersom valget var hemmeligt, kunne partivalget ikke henføres til den enkelte vælger, og der opstod derfor en forskning i vælgeradfærdens økologi baseret på sammenligning af valgdistrikter med forskellig befolkningsmæssig sammensætning. Valggeografien kunne herigennem påvise en tendens til stabilitet i regionale forskelle (de forskellige partiers "højborge") og samtidig påpege "kritiske" valg, der brød med denne stabilitet.

Interviewforskningen indledtes med et studium ledet af Paul Lazarsfeld af et amerikansk lokalsamfund ved præsidentvalget i 1940, der påviste betydningen af gruppenormer og personlig kommunikation for et partivalg. Landsdækkende interviewundersøgelser af valg begyndte i USA omkring 1950, hvor de udgik fra University of Michigan og blev ledet af Angus Campbell (1910-80). Studierne herfra analyserede vælgeradfærd som resultatet af et samspil mellem holdninger, hvoraf navnlig partiidentifikation var betydningsfuld, idet den på en enkel måde forklarede langtidsstabiliteten i partiernes styrkeforhold.

I de følgende år bredte undersøgelsestypen sig til vesteuropæiske lande: Sverige (1956), England (1963), Norge (1965) og Danmark (1971). Efterhånden fokuseres der i forskningen på bevægeligheden i vælgernes holdninger. Det skyldes, at perioden siden 1970 i mange lande har budt på dramatiske forskydninger i partiernes styrke, således jordskredsvalget i Danmark i 1973, og at nye partier (fx De Grønne) har fået plads i parlamenterne i en række lande.

Se også valg, folkeafstemning, kommunalvalg og Folketinget.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Borre: vælgeradfærd i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 5. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=181497