Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tillægsmandater

Oprindelig forfatter JElk Seneste forfatter Redaktionen

tillægsmandater, mandater, der ved visse typer af forholdstalsvalg, fx folketingsvalg, bruges for at sikre, at den endelige mandatfordeling partierne imellem forholdsmæssigt kommer til at afspejle stemmefordelingen på landsplan. Valg i kredse med forholdsvis få kandidater medfører som regel, at partiernes samlede stemmeandel på landsplan ikke svarer til deres andel af mandaterne. Valgsystemer med tillægsmandater har i almindelighed to niveauer, et lavere, mindre betydende, hvor nogle af mandaterne fordeles i første omgang, og et højere, normalt det nationale, hvor et antal tillægsmandater fordeles for at reparere på den overordnede forholdsmæssighed. Der vil normalt kun være sikkerhed for en rimelig grad af forholdsmæssighed, hvis tillægsmandaterne udgør mindst 20% af det samlede mandattal. Danmark var (1915) blandt de allerførste lande, der indførte tillægsmandater for derved at bidrage til den overordnede forholdsmæssighed.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Elklit: tillægsmandater i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172182