Stemmepligt er den pligt, som vælgerne i en række lande, fx Belgien, Australien og Tyrkiet, har til at afgive deres stemme ved bestemte former for valg.

I Belgien blev det dog i 2021 besluttet, at fra 2024 skal deltagelse ved lokale og regionale valg være frivillig.

Begrundelsen for stemmepligt er, at deltagelse i valg er en samfundsfunktion, ikke kun en personlig ret. Lande med stemmepligt har normalt højere valgdeltagelse end andre lande, også selvom undladelse uden gyldig grund kun medfører relativt begrænsede sanktioner, typisk bøder af beskeden størrelse. En del af landene med formel stemmepligt undlader dog at inddrive bøderne for ikke at stemme; men også i disse lande ser man som regel en højere valgdeltagelse end i sammenlignelige lande uden stemmepligt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig