kommunalvalg

Man kan afgive sin stemme til valg til kommunalbestyrelsen og regionsrådet, hvis man er fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen hhv. regionen og herudover enten har dansk indfødsret, er statsborger i et af de øvrige EU-lande, Island eller Norge eller uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de seneste tre år forud for valgdagen. Før 1. juli 2016 havde personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne (tidligere benævnt umyndiggjort) heller ikke valgret. En lovændring i april 2016 ændrede dog dette, og herved fik ca. 1.900 personer valgret til såvel kommunal- og regionalvalg som til Europa-Parlamentsvalg.

Vælgerne optages på valglister og modtager valgkort på samme måde som ved folketingsvalg.

Valgbar til kommunalbestyrelsen og regionsrådet er enhver, der har valgret. Det gælder også for udenlandske statsborgere, der har valgret. Udenlandske statsborgere kan derfor vælges som medlemmer af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, og de kan også vælges som borgmester eller formand for et regionsråd.

Den, der er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør vedkommende uværdig til at være medlem af kommunale og regionale råd, er dog ikke valgbar. Når der er gået tre år, i visse tilfælde fem år, efter straffens udståelse eller tre år efter en bødevedtagelse eller en betinget dom, kan en straf ikke længere medføre tab af valgbarhed.

Om et medlem har mistet sin valgbarhed pga. straf afgøres nu efter et sæt af objektive kriterier, som fremgår af loven om kommunale og regionale valg. Tidlige (før 2018) blev disse sager afgjort af et uafhængigt nævn, Valgbarhedsnævnet, som blev nedlagt i 2018, og Valgbarhedsnævnets andre opgaver blev overført til Valgnævnet. Indsigelser om manglende valgbarhed pga. straf er dog ikke til hinder for, at en person kan stille op som kandidat til valget.

Kandidater til valget opstilles på kandidatlister for hele kommunen eller regionen under ét. Hver kommune og region udgør et valgområde (sin egen valgkreds, så at sige). Kandidatlister kan opstilles af de politiske partier eller af lokale borgergrupper og enkeltpersoner uden tilknytning til partierne (lokallister). For begge typer af kandidatlister gælder, at de skal være underskrevet af et antal vælgere som stillere.

Til kommunalbestyrelsesvalg kræves 25 stillere, i nogle af de større kommuner dog 50 og i Københavns Kommune 150. Til regionsrådsvalg kræves 50 stillere. Partier og lister, der blev indvalgt ved forrige kommunalvalg, henholdsvis regionalvalg, og som fortsat er repræsenteret i det pågældende organ, er siden en lovændring i 2015 fritaget for at indlevere stillerlister.

To eller flere kandidatlister kan støtte hinanden ved at indgå valgteknisk samarbejde. Valgteknisk samarbejde mellem to eller flere kandidatlister for samme parti mv. kaldes listeforbund, mens samarbejde mellem kandidatlister for forskellige partier mv. kaldes valgforbund. Listeforbund kan indgå valgforbund med andre listeforbund eller kandidatlister. Listeforbund forekommer dog reelt ikke mere, hvilket bl.a. skyldes, at de fleste lokale partiforeninger i modsætning til tidligere nu omfatter hele kommunen.

Stemmeafgivning foregår på samme måde som ved folketingsvalg. Vælgeren kan enten stemme på en kandidatliste (listestemme) eller på en bestemt kandidat (personlig stemme). En personlig stemme er samtidig en stemme for den kandidatliste, som kandidaten er opstillet på.

Det antal medlemmer, mandater, der skal vælges, fordeles mellem de opstillede kandidatlister på grundlag af de opnåede stemmetal. Fordelingen sker forholdsmæssigt efter d'Hondts fordelingsmetode.

Hvis der er anmeldt valgforbund og/eller listeforbund, foretages fordelingen i flere omgange. Først fordeles mandaterne mellem valgforbund, listeforbund, der ikke har indgået valgforbund, og kandidatlister, der hverken har indgået valgforbund eller listeforbund.

Dernæst fordeles de mandater, der er tilfaldet et valgforbund, mellem de i valgforbundet deltagende kandidatlister og listeforbund. Endelig fordeles de mandater, der er tilfaldet et listeforbund, mellem de enkelte kandidatlister i listeforbundet.

Ved kommunal- og regionalvalg er der ingen formelle spærregrænser som ved folketingsvalg. Det er dog muligt at beregne de "naturlige" spærregrænser, som skal være opfyldt for at opnå mandat.

Når det er fastlagt, hvilke kandidatlister der har opnået mandater og hvor mange, gøres det op, hvem der er valgt for de pågældende kandidatlister.

Hvis en kandidatliste har sideordnet opstilling, vælges kandidaterne i rækkefølge efter størrelsen af deres personlige stemmetal. Listestemmerne har derfor ingen betydning for kandidatudvælgelsen.

Hvis en kandidatliste har opstillet kandidaterne i en prioriteret rækkefølge (partiliste), sker kandidatudvælgelsen på følgende måde: Først beregnes kandidatlistens fordelingstal. Kandidater, der har opnået et personligt stemmetal, der er lig med eller større end fordelingstallet, er valgt.

De kandidater, der ikke har opnået fordelingstallet i personlige stemmer, tildeles i partilistens rækkefølge og så langt, listestemmerne rækker, så mange listestemmer, at summen af personlige stemmer og listestemmer lige netop udgør fordelingstallet. De kandidater, der på den måde opnår fordelingstallet, er valgt.

Skal der vælges flere kandidater end dem, der har opnået fordelingstallet, vælges de i rækkefølge efter størrelsen af deres stemmetal. De ikke-valgte kandidater er stedfortrædere for de valgte af samme liste i rækkefølge efter størrelsen af deres stemmetal.

Den nyvalgte kommunalbestyrelse og det nyvalgte regionsråd tiltræder 1. januar i året efter valgåret. Medlemmerne har pligt til at varetage hvervet i hele den fireårige valgperiode, idet hvervet som medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd er et såkaldt borgerligt ombud.

Et medlem har dog ret til at blive fritaget for sit medlemskab, såfremt medlemmet pga. helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger e.l. har rimelig grund til at ønske en sådan fritagelse.

Hvis et medlem dør i løbet af den fireårige valgperiode eller mister sin valgbarhed, fx pga. fraflytning fra kommunen, regionen eller pga. straf, udtræder medlemmet af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, og den nærmest berettigede stedfortræder indtræder i stedet for det fratrådte medlem for resten af valgperioden.

• Valgene til kommunalbestyrelser og regionsråd den 16. november 2021 (København: Danmarks Statistik). 7. april 2022.
• Jørgen Elklit, Sune Welling Hansen og Ulrik Kjær (red.) (2021). KV17. Analyser af kommunalvalget 2017 (Odense: Syddansk Universitetsforlag).
• Ulrik Kjær (2023), Regionalvalg, Odense: Syddansk Universitetsforlag.
• Lov om kommunale og regionale valg. Med kommentarer af Christine Boeskov, Nicoline Nyhom Miller og Jørgen Elklit (København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag).