En exitpoll er en politisk meningsmåling, der foretages på valgdagen blandt vælgere, som netop har stemt.
Faktaboks
- Etymologi
-
Exitpoll kommer fra engelsk exit poll, af exit 'udgang' og poll 'stemmeoptælling', egentlig 'hoved'.
- Også kendt som
-
valgstedsprognose, valgstedsmåling
I modsætning til meningsmålinger, der foretages før et valg eller mellem to valg, giver en exitpoll et rimelig godt billede af, hvad vælgerne på et konkret valgsted faktisk har stemt. Exitpolls fra flere repræsentativt udvalgte valgsteder giver desuden mulighed for at beregne et ret nøjagtigt billede af udfaldet af valget, kort efter eller endog før valgstederne har lukket for afstemning, og inden det foreløbige (eller evt. det officielle) valgresultat overhovedet kan foreligge.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.