Hares kvota, fordelingstal ved valg, se også Andræs metode, største brøks metode, Single Transferable Vote og valgsystemer.

Thomas Hare (1806-91), en engelsk sagfører og embedsmand, foreslog i 1857, at medlemmerne af Underhuset i London skulle vælges ved en form for forholdstalsvalg, senere kendt som The Single Transferable Vote (STV). Et helt centralt element heri var, at hvis man fik et antal stemmer, der svarede til "gennemsnitsprisen" for et mandat, dvs. det samlede stemmetal divideret med det samlede mandattal, så havde man også ret til et mandat. Det er dette nøgletal, der betegnes Hares kvota.

Samme idé var allerede et par tidligere blevet udviklet af den danske matematiker og politiker C.C.G. Andræ (1812-93), men det var altså ikke hans navn, der ude i verden blev knyttet til denne tankegang og denne kvota, eller fordelingstal som det også betegnes på dansk.

Ved folketingsvalg er dette tal udgangspunktet for beregningen af det antal mandater, der tilfalder de partier, der er kommet over mindst en af de tre spærregrænser.

Hare foreslog, at man efter divisionen skulle bortkaste den decimalbrøk, der normalt ses ved en sådan division. Nogle foretrækker dog, at man i stedet forhøjer til det næste hele tal, således at fx 2.378,567 forhøjes til 2.379, som så er den kvota (det fordelingstal), man skal bruge. Under normale omstændigheder vil det ikke gøre nogen forskel, om man gør det på den ene eller den anden måde. I Danmark er det almindeligt at forhøje til næste heltal, også hvis der ingen restbrøker er.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig