Udenrigsministerielt tjenestepas, blåt pas, rejsepas, der udstedes af Udenrigsministeriet til dets ikke-diplomatiske medarbejdere, til medlemmer af Folketinget og til enkelte andre grupper. I forhold til danske myndigheder giver det ikke indehaveren andre rettigheder end et almindeligt politipas. I forhold til udenlandske myndigheder kan det ligesom diplomatpas (se diplomat) have en vis prestigemæssig betydning.