Minister for udviklingsbistand, udviklingsminister, ulandsminister, minister for den del af Udenrigsministeriet, som varetager Danmarks bistandspolitik.

Der har tidligere været udnævnt ministre med og uden portefølje med opgaver relateret til bistand, men det nuværende ministerembede blev oprettet af regeringen Poul Nyrup Rasmussen i 1993 med Helle Degn fra Socialdemokratiet som minister.

Ved regeringen Helle Thorning-Schmidts tiltræden i oktober 2011 blev Christian Friis Bach fra Det Radikale Venstre udnævnt til minister for udviklingsbistand. I november 2013 trak han sig imidlertid fra posten i forbindelse med en sag om misinformation af Folketinget; han efterfulgtes af Rasmus Helveg Petersen. Da SF trådte ud af regeringen februar 2014, blev et nyt handels- og udviklingsministerium oprettet med Mogens Jensen som minister.

Se også Udenrigsministeriet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig