Direktør i Udenrigsministeriet, chef for departementet i Udenrigsministeriet. Det tilsvarende embede kaldes i andre ministerier departementschef. På grund af sagsområdets karakter er direktøren for Udenrigsministeriet i vid udstrækning stedfortræder for udenrigsministeren i Danmark og i international sammenhæng. Embedet adskiller sig fra andre departementschefsposter ved denne udadvendte virksomhed.

Embedet som direktør i Udenrigsministeriet har med korte afbrydelser eksisteret siden 1800. Ministeriet har i perioder, fx under 1. Verdenskrig, haft to eller tre sideordnede departementschefer, men behovet for koordination førte til varig genoprettelse af direktørembedet i 1921. Trods stillingens formelt upolitiske karakter har adskillige direktører, specielt Peter Vedel og Nils Svenningsen, i kraft af personlighed, kontinuitet og ekspertise haft afgørende indflydelse på dansk udenrigspolitik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig