Polyarki, fællestræk ved magtstrukturen i de moderne liberale demokratier i den vestlige verden; forenklet er polyarkier de mange magters styre, hvor demokratiet er folkets styre.

Faktaboks

Etymologi
Ordet polyarki kommer af poly- og -arki, dvs. 'mange magter'.

Begrebet blev lanceret af den amerikanske politolog Robert A. Dahl med det formål at skelne mellem den ideelle demokratiske proces og de faktiske institutioner, som til daglig kaldes for demokrati. Polyarkiets vigtigste fællestræk er ifølge Dahl: valgte beslutningstagere, frie og retfærdige valg, almindelig valgret, almindelig valgbarhed, ytringsfrihed, informationsfrihed samt forenings- og forsamlingsfrihed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig