En interesseorganisation er en organisation, der varetager medlemmernes fælles interesser over for beslutningstagerne i det politiske system, fx de danske erhvervsorganisationer og deres underorganisationer.

Der sondres mellem forskellige typer af interesseorganisationer, fx lokale, nationale eller internationale, ligesom deres formål kan være forskelligt, fx at varetage materielle, dvs. økonomiske og erhvervsbaserede, interesser, evt. bestemte socialgruppers interesser eller ideelle, fx "grønne", interesser.

Resursemæssigt er organisationerne heller ikke ens; de resursestærke har mange medlemmer, et stort og velfungerende sekretariat, gode politiske forbindelser, lobbyister og stor ekspertise på deres område, mens de resursesvage, som ofte varetager de ideelle og almene interesser, i høj grad baserer sig på medlemmernes ildhu og alternative kanaler for politisk agitation. Om organisationer med ringe organisationsgrad og medlemstal anvendes oftere begrebet interessegruppe.

Til forskel fra et politisk parti er en interesseorganisations sigte specifikt. Der er dog flere eksempler på interesseorganisationers samarbejde med og eventuel finansiel støtte til bestemte politiske partier, i Danmark fx LO og Socialdemokratiet, ligesom der eksisterer interessefællesskaber mellem Dansk Industri, DA og Det Konservative Folkeparti og Venstre.

I dansk politik er der en lang tradition for at inddrage, "høre", de berørte interesseorganisationer i beslutningsprocessen og den offentlige forvaltningsvirksomhed, bl.a. ved at organisationernes interesserepræsentanter fungerer som medlemmer af forvaltningens mange nævn og råd. Et direkte organisationssamspil om fordelingen af samfundets værdier ses i overenskomstforhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter, som i løbet af 1900-tallet blev en integreret del af det politiske system. Efter år 2000 er der dog sket en vis reduktion i inddragelsen af interesseorganisationer i beslutningsforberedende udvalg, i et vist omfang for at gøre det muligt at træffe beslutninger, som går imod organisationernes centrale interesser. Der er ikke tale om en generel reduktion i interesseorganisationernes samspil med det offentlige, men der er ikke længere tale om den samme automatiske garanti for inddragelse som tidligere.

De fleste danskere er medlemmer af en eller flere organisationer, hvoraf de fleste, fx inden for sport og fritid, normalt er upolitiske, men i stand til at optræde som en interesseorganisation, når det er nødvendigt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig