International Political Science Association, IPSA, forening stiftet 1949 under UNESCOs auspicier med det formål at fremme politologisk samarbejde på verdensplan. Også under den kolde krig formåede IPSA at opretholde samarbejdet i form af bl.a. afholdelse af verdenskongresser og udførelse af dokumentationsopgaver.