Neoliberalisme er et begreb der bruges om to tidsmæssigt og geografisk adskilte, men beslægtede idéstrømninger: dels om en strømning blandt liberale tysktalende økonomer, der i tiden omkring 2. verdenskrig talte for en stærk stat, og dels et begreb der opstod i USA i 1960'erne som modstykke til socialliberalismen.

Faktaboks

Også kendt som

nyliberalisme

Neoliberalismen som modstykke til laissez faire-liberalisme

Begrebet neoliberalisme blev benyttet første gang på et møde i Genève i 1939 mellem ledende liberale økonomer fra den tysktalende verden, bl.a. Wilhelm Röpke (1899-1966), Alexander Rüstow (1885-1963) og Friedrich von Hayek. De ønskede i modsætning til den klassiske laissez faire-liberalisme en stærk stat for bedre at kunne forsvare markedet mod konkurrenceforvridning, monopoler o.l. De ville også undgå en gentagelse af 1920'ernes og 1930'ernes økonomiske kaos og håbede tillige, at den stærke stat skulle komme til at hjælpe de svage i samfundet. Disse idéer lå til grund for den såkaldte sociale markedsøkonomi, som under Ludwig Erhards ledelse kendetegnede det tyske Wirtschaftswunder efter 2. Verdenskrig.

Neoliberalisme som modstykke til socialliberalisme

I USA har begrebet siden 1960'erne været anvendt som modstykke til socialliberalisme; den refererer ikke til en systematisk og organiseret ideologi, men til idéer hos forskellige grupper økonomer, overvejende amerikanske, der har det tilfælles, at de er kritiske over for den form for politisk rationalisme, der går ud på, at staten skal organisere samfundet. De vil indskrænke den politiske sfære så meget som muligt; markedet skal have en fremtrædende plads, men samfundet skal først og fremmest bygge på frivillige kontrakter mellem individer. Ledende neoliberale retninger er monetarismen og public choice-teorien med dens kritik af den moderne velfærdsstats forvoksede, uøkonomiske og ikke-rationelle bureaukrati og med ønsket om, at så meget som muligt skal overlades til små lokale enheder. Tilhængerne har ligeledes gjort sig til talsmænd for forfatningsmæssigt at begrænse statens muligheder for at beskatte og påtage sig udgifter.

I Storbritannien fik neoliberale idéer stor gennemslagskraft i form af den privatiseringspolitik, som Margaret Thatchers regering igangsatte. Her var den uafhængige "tænketank" Institute of Economic Affairs (IEA), oprettet 1957, af stor betydning som idégiver og meningsdanner. I Østeuropa og Rusland har der efter 1989 været stor lydhørhed over for neoliberale idéer.

I Latinamerika var neoliberalismen idegrundlaget for den økonomiske politik i perioden 1990-2000. Da den økonomiske udvikling i de fleste af disse lande var meget utilfredsstillende i denne periode med gentagne økonomiske kriser, stor arbejdsløshed og stærkt voksende ulighed, er holdningen til neoliberalismen nu blevet noget mere nuanceret.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig