I USA har begrebet siden 1960'erne været anvendt som modstykke til socialliberalisme; den refererer ikke til en systematisk og organiseret ideologi, men til idéer hos forskellige grupper økonomer, overvejende amerikanske, der har det tilfælles, at de er kritiske over for den form for politisk rationalisme, der går ud på, at staten skal organisere samfundet. De vil indskrænke den politiske sfære så meget som muligt; markedet skal have en fremtrædende plads, men samfundet skal først og fremmest bygge på frivillige kontrakter mellem individer. Ledende neoliberale retninger er monetarismen og public choice-teorien med dens kritik af den moderne velfærdsstats forvoksede, uøkonomiske og ikke-rationelle bureaukrati og med ønsket om, at så meget som muligt skal overlades til små lokale enheder. Tilhængerne har ligeledes gjort sig til talsmænd for forfatningsmæssigt at begrænse statens muligheder for at beskatte og påtage sig udgifter.
I Storbritannien fik neoliberale idéer stor gennemslagskraft i form af den privatiseringspolitik, som Margaret Thatchers regering igangsatte. Her var den uafhængige "tænketank" Institute of Economic Affairs (IEA), oprettet 1957, af stor betydning som idégiver og meningsdanner. I Østeuropa og Rusland har der efter 1989 været stor lydhørhed over for neoliberale idéer.
I Latinamerika var neoliberalismen idegrundlaget for den økonomiske politik i perioden 1990-2000. Da den økonomiske udvikling i de fleste af disse lande var meget utilfredsstillende i denne periode med gentagne økonomiske kriser, stor arbejdsløshed og stærkt voksende ulighed, er holdningen til neoliberalismen nu blevet noget mere nuanceret.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.