• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

konspirationsteori

Oprindelig forfatter Grage Seneste forfatter MHansen

Konspirationsteori. Fem år efter terrorangrebene mod New York og Washington den 11. september 2001 tvivlede store dele af den amerikanske befolkning på, at selvmordsterrorister fra al-Qaedas netværk alene stod bag. Mistanken rettedes i stedet mod præsident George W. Bush og hans nærmeste medarbejdere i Det Hvide Hus.

Konspirationsteori. Fem år efter terrorangrebene mod New York og Washington den 11. september 2001 tvivlede store dele af den amerikanske befolkning på, at selvmordsterrorister fra al-Qaedas netværk alene stod bag. Mistanken rettedes i stedet mod præsident George W. Bush og hans nærmeste medarbejdere i Det Hvide Hus.

konspirationsteori, forestillingen om, at en begivenhed eller et fænomen sker som resultat af en sammensværgelse mellem interesserede grupper, der typisk arbejder uden for lovens rammer; især i form af en skjult, men indflydelsesrig politisk motiveret organisation, der står bag en uopklaret hændelse.

At konspirationsteorier kan vinde gehør er uden tvivl et generisk menneskeligt træk. Mennesket søger spontant efter en forklaring på ikke-umiddelbart gennemskuelige fænomener og hændelsesforløb. Forklaringerne kan være mere eller mindre overbevisende eller acceptable udfra et sammenspil mellem mange forskellige faktorer, hvor såvel individual- og social-psykologiske faktorer spiller ind. Der kan skelnes mellem konspirationsteoriers opståen som forsøg på at forstå et hændelsesforløb på den ene side, og teorier der fabrikeres bevidst for at få mennesker til at handle politisk derudfra på den anden.

Når det gælder politiske forhold, vil spørgsmålet om hvorvidt et individ eller en gruppe vil gå ind for en given konspirationsteori bl.a. afhænge af tilliden til landets styrende organer, politisk-ideologiske holdninger, adgang til forskellige informationskilder, en åben politisk arena, grad af åbenhed overfor tolkningsmuligheder samt uddannelsesniveau. I mere ekstreme situationer kan konspirationsteorier gribe meget store grupper eller store dele af nationer. Teorierne er ofte yderst sejlivede, og tilhængere kan være kun delvis modtagelige for rationelle argumenter og empirisk bevisførelse.

Annonce

Historiske eksempler

Mønstereksemplet på en hændelse, der har skabt frodig grobund for konspirationsteorier, er mordet på USAs præsident J.F. Kennedy i 1963. Offentligheden er i overraskende omfang ikke blevet overbevist om, at den person, den føderale kommission udpegede som skyldig, kunne være alene om skylden; se også John F. Kennedy. Det samme gælder for mordet på den svenske statsminister Olof Palme i 1986, hvor en mængde teorier om sammensværgelser mellem store firmaer, politi og militær har været og er i spil; se også Olof Palme. Mistillid til sin egen statsledelse ses i, at en tredjedel af den amerikanske befolkning i 2006 var overbevist om, at Bush-regeringen var indblandet i terrorangrebene 11.9.2001; motivet skulle være at skærpe de internationale modsætninger.

Totalitære stater har anvendt fabrikation af konspirationsteorier til at rydde konkurrenter af vejen med. Notorisk er Sovjetunionens diktator Josef Stalins uhæmmede brug af anklager for trotskisme mod en lang række ledende bolsjevikker i 1930'erne; se Moskvaprocesserne og udrensninger. Den tyske diktator Adolf Hitler påstod 1934, at der var et komplot fra en revolutionær fløj af nazistpartiet i gang, og dermed kunne hundredvis af politiske modstandere udrenses; se de lange knives nat. Blandt de fabrikerede konspirationsteorier er de mest skæbnesvangre dolkestødslegenden i 1920'ernes Tyskland, de falske Zions Vises Protokoller og forestillingen verdensomspændende jødisk sammensværgelse.

Historisk set har sluttede organisationer, som fx religiøst inspirerede ordner, vakt stærk mistro. Især kan nævnes den magtfulde Tempelherreorden med dens enorme rigdomme, der gav anledning til rygter og mistænkeliggørelse, ikke mindst fra den franske kongemagts side; se tempelriddere. Senere i 1700-tallet blev frimurerordner (se frimureri) også mistænkt for at have konspiratoriske hensigter mht. økonomisk og politisk magt, særligt de såkaldte illuminater, der i slutningen af 1700-tallet, samtidigt med at de agiterede for oplysningstidens idéer, også havde radikale krav om politiske forandringer; se illuminater.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben W. Grage: konspirationsteori i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=109407