Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

det åbne samfund

Oprindelig forfatter Grage Seneste forfatter Redaktionen

det åbne samfund, begreb i moderne politisk filosofi, som først er blevet fremført af den franske tænker Henri Bergson, og som særligt er blevet videreudviklet af den tysk-amerikanske filosof Eric Voegelin.

Det har sine rødder først og fremmest hos Platon, der mente, at menneskets eksistens ikke er et statisk fænomen, men en stadig bevægelse i kampen mellem lys og mørke, mellem det gode og det onde, mellem åben deltagelse i livet og afsondrethed.

Der er tale om en teofani, dvs. menneskets møde med det guddommelige, der kan vises, manifesteres, og hvori menneskets åbenhed over for og stræben efter det transcendentale understreges.

Annonce

Bergson hævdede, at denne opfattelse af mennesket opstod på samme tid i 500-t. f.Kr. i Grækenland i oldtiden, Israel, Indien, Kina og Persien.

Karl Popper anvender derimod betegnelsen det åbne samfund om et demokratisk samfund, præget af kritisk rationalisme.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben W. Grage: det åbne samfund i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=185325