Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

konkurrencestat

Oprindelig forfatter Haabet Seneste forfatter Redaktionen

konkurrencestat, samfundsvidenskabeligt begreb, der betegner den stat, der skaber rammebetingelserne for den private sektors konkurrencedygtighed i en international økonomi, hvor de nationale regeringer har mistet muligheder for at beskytte deres nationale økonomier ved valutapolitik, ved kontrol med kapitalens og arbejdskraftens bevægelighed samt ved at pålægge importvarer told, afgifter og gebyrer.

Fra slutningen af 1980'erne blev de vestlige velfærdsstater reformeret samtidig med at, handelsaftaler nedbrød de nationale regeringers kontrol med arbejdskraft og kapital og igangsatte en konkurrence mellem nationer om deres befolkningers evne til at udvikle kompetencer og deres virksomheders evne til at forandre sig.

Begrebet konkurrencestat blev for alvor introduceret i bogen Konkurrencestaten (2010) skrevet af professor i komparativ politisk økonomi Ove K. Pedersen. I Bogen Markedsstaten (2014) af samme forfatter analyseres den lange historie bag nutidens velfærdsstat/konkurrencestat.

Annonce

Efter velfærdsstaten

En konkurrencestat løser andre opgaver end velfærdsstaten, idet den søger at fremme den private sektors konkurrencedygtighed ved at skabe komparative fordele for denne på den mest kosteffektive måde. Konkurrencestaten kan på den ene side være forskellig fra velfærdsstaten, da den fremmer udbuddet og kvaliteten af arbejde (ligesom af kapital og teknologi) frem for at uddele sociale rettigheder til alle uanset deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Den kan samtidig være en velfærdsstat, dels fordi den gør det muligt at øge befolkningens uddannelsesniveau, dels fordi den søger at forebygge, at den enkelte taber arbejdsevne gennem sygdom i stedet for, som velfærdsstaten, at tilbyde omsorg og lindring, når sygdom er indtruffet. I disse tilfælde har konkurrencestaten højere velfærdsmål end velfærdsstaten.

Det danske samfund er et eksempel på en konkurrencestat. Her er der bred opbakning blandt politiske partier, interesseorganisationer og også i befolkningen til en politisk linje, der sikrer økonomisk konkurrenceevne ved at stille høje velfærdsmål op for en offentlig sektor, som tillige underlægges krav om effektivitet og produktivitet med det formål at mindske de relative omkostninger ved at indløse højere mål.

Kravet om effektivitet har siden 1980'erne ført til en række reformer i forbindelse med levering af offentlig service (uddannelse, sundhed m.v.), men også ved fordelingen af offentlige ydelser (dagpenge, studiestøtte m.v.). Hvor velfærdsstaten således sikrede alle lige muligheder uanset tilknytning, pålægger konkurrencestaten den enkelte et større individuelt ansvar herfor. Den kombinerer lige adgang til uddannelse og sundhed med et eget ansvar for at søge undervisning og påvirker da også den enkelte hertil gennem incitamenter (skattefritagelse eller offentlige tilskud), ligesom den presser den gennem kontrol (aktivering) eller med sanktioner (fratagelse af tilskud og nedsættelse af ydelser).

I overgangen fra den nordiske velfærdsstat til den nordiske konkurrencestat, er idealerne fastholdt, men også udvidet. Især er den enkelte borger blevet pålagt et ansvar for at forsørge sig selv gennem en tidlig, fast og lang tilknytning til arbejdsmarkedet.

International udvikling

Skiftet fra velfærdsstat til konkurrencestat kan bedst forklares ved ændringer i den internationale politiske og økonomiske magtdeling. De moderne velfærdsstater blev opbygget fra 1950'erne med de nordiske velfærdstater som de bedst kendte eksempler. Opbygningen fandt sted inden for rammerne af Bretton Woods-systemet (internationalt samarbejde om valuta og handel ratificeret 1944; se Bretton Woods-systemet).

Bretton Woods var et stabilt fundament under de enkelte landes nationale finanspolitik, der kompenserede husholdninger og virksomheder i tilfælde af konjunkturnedgange. Velfærdsstaten var derfor kendetegnet ved en finanspolitik, der skaber efterspørgsel i tilfælde af arbejdsløshed (forbrugerlinjen), hvorimod konkurrencestaten i dag er kendetegnet ved udbudspolitikker, der fremmer udbuddet af arbejdskraft (arbejderlinjen), også selv om efterspørgslen efter arbejdskraft er vigende. I den nordiske konkurrencestat kombineres forbrugerlinjen med arbejderlinjen og de nordiske velfærdsstater fungerer stadig som ”økonomiske stabilisatorer” i tilfælde af økonomisk krise, hvorfor både efterspørgsel og udbud af arbejdskraft søges holdt i balance. Overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat blev igangsat med sammenbruddet i Bretton Woods-systemet i begyndelsen af 1970'erne, men vandt først momentum med etableringen af ”det indre marked” inden for EF/EU i 1987 og med de første forsøg på at skabe en verdensøkonomi (globaliseringen) fra begyndelsen af 1990'erne.

De internationale forudsætninger er dog ikke de eneste drivkræfter. Internationale aftaler og organisationer skaber sædvanligvis vide muligheder for, at nationale parlamenter ligesom regeringer, partier og andre aktører kan vælge en national model for opbygning eller reformering af deres velfærdsstater. Den danske model er således kendt, fordi den er forskellig fra andre, derved at der er udviklet en politisk konsensus bag kombinationen af en forbruger- og en arbejderlinje. Den er også kendt fordi den bygger på andre idealer og har andre målsætninger end den tyske eller den anglo-saksiske model.

I den tyske eller den anglo-saksiske konkurrencestat er velfærdsmål for alle uanset tilknytning til arbejdsmarkedet ændret mere end i den nordiske. I Tyskland, men især i USA og Storbritannien lægges der vægt på den enkeltes ansvar og statens rolle er blevet mindre, samtidig med at stærke elementer af konkurrencesamfund fører til en stigende social og indkomstmæssig ulighed.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Ole Kvint: konkurrencestat i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=502063