Tanzania - sociale forhold

Tanzania - sociale forhold, Tanzania satte sig store mål efter uafhængigheden. Vældige resurser blev investeret i sundheds- og skoleprogrammer, der skulle nå alle dele af landet. De økonomiske vanskeligheder i 1970'erne og 1980'erne betød, at programmerne brød sammen og i slutningen af 1990'erne var sundheds- og uddannelsessituationen på mange måder ringere end 15 år tidligere. Gælden til omverdenen tvang i mange år regeringen til at reducere de sociale udgifter.

Økonomisk vækst og et omfattende program for fattigdomsbekæmpelse har i de senere år forbedret situationen ikke mindst på uddannelsesområdet, der dog er præget af stor ulighed. Landets middel- og overklasse vælger i dag i vid udstrækning privatskoler. Tanzania er stadig et af verdens fattigste lande, og væksten har ikke været stor nok til for alvor at bekæmpe den økonomiske fattigdom.

Arbejdsløsheden er meget stor især blandt de helt unge. Hvert år kommer omkring 800.000 unge ud på arbejdsmarkedet, men der skabes langt færre jobs. I Dar es Salaam skønnes arbejdsløsheden at være omkring 45%. Den dårlige sundhedssituation og især høj dødelighed på grund af malaria og hiv/aids har ført til at gennemsnitslevetiden i Tanzania er faldet til 46 år.

Læs mere om Tanzania.