Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danmark - social sikring (Velfærdsstatens krise)

Oprindelig forfatter Ploug Seneste forfatter Redaktionen

Der har været talt og skrevet om velfærdsstatens krise, stort set siden velfærdsstaten blev etableret for mere end 100 år siden. Dengang var emnet, om den voksende velfærdsstat kunne finansieres – altså om skatterne ville blive for høje. Det er stadigt et tema, men den voksende velstand har gjort det mindre presserende. Derimod opstod der i forbindelse med beskæftigelseskrisen i 1980'erne, en debat om problemerne ved at så mange modtog ydelser i så lang tid. Det var aldrig formålet med konstanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge, at så mange skulle modtage dem i så lang tid, som det dengang var tilfældet. I dag handler debatten om behovet for at fremtidssikre velfærdsstaten i lyset af den demografiske udvikling. På trods af velfærdsstatens krises mange ansigter, så handler det ofte om, om der er råd til velfærdsstaten på kort eller lidt længere sigt.

Læs mere om social sikring i Danmark eller om Danmark generelt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Ploug: Danmark - social sikring (Velfærdsstatens krise) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61042