Brasiliens sociale forhold

Kløften mellem de velstående og et voksende antal mennesker, som lever på eller under sultegrænsen (i 1994 32 mio.), udvides til stadighed, og ca. 10% af Brasiliens 60 mio. unge under 18 år har ikke noget hjem.

Det brasilianske samfund er præget af vold helt ud i landets fjerneste afkroge, men dog tydeligst i storbyerne. I Rio de Janeiro finder årligt 7000-8000 drab sted; heraf flere hundrede på småkriminelle gadebørn. Byen São Paulo forsøger at imødegå volden ved at disponere over 80.000 mand, der udgør byens føderale militære politi. I Rio de Janeiro har gangsterkrige og velbevæbnede narkobander med forbindelse til politiske ledere ført til regulære slag med militæret.

Den økonomisk aktive befolkning blev i 1994 opgjort til 65 mio., de arbejdsløses antal til 24 mio. Den massive menneskestrøm fra land til by har skabt uoverskuelige slumkvarterer uden struktur og uden fx kloakering. Generelt er de sociale forhold dårligst i Nordøstbrasilien, hvor en tredjedel af befolkningen lever.

Teoretisk omfatter den sociale lovgivning sygesikring, invalidepension samt pension, men vidtforgrenet korruption og vedvarende budgetunderskud har udhulet ordningerne.