Australiens sociale forhold

Den australske velfærdsstat har rødder i dannelsen af stærke fagforeninger i 1880'erne, hvor det blev almindeligt at betragte Australien som det arbejdende folks paradis. Krisen i 1890'erne medførte et klart tilbageslag for de progressive kræfter i det australske samfund, men Australien fortsatte som foregangsland på det sociale område.

Den første sociallov stammer fra 1901 og udgjorde fundamentet for et udbygget socialt sikkerhedsnet. Allerede i 1909 indførtes folkepension, i 1910 invalidepension og i 1912 barselstilskud. De sociale sikringsordninger omfatter tillige almindelig sygesikring, arbejdsløshedsforsikring, enkepension, børnetilskud og andre familieydelser. Ordningerne finansieres og administreres af forbundsregeringen. I 1960'erne oplevede Australien i lighed med den øvrige vestlige verden et velfærdsboom, der fik australierne selv til at beskrive deres land som "det lykkelige land". Siden har den økonomiske afmatning med sociale stramninger til følge bredt sig også til Australien uden dog at have fjernet fundamentet for velfærdsstaten.

Aboriginerne indtager i relation til de sociale forhold en særstatus, idet de er underlagt særlige sociale programmer, der skal forbedre integrationen af dem i det moderne australske samfund. Alligevel er urbefolkningen stadig tynget af sociale problemer som dårlige boligforhold, alkohol- og andet misbrug og deraf følgende højere dødelighed end de øvrige australiere.