Industristatistik er statistik, som vedrører industrien og udarbejdes på grundlag af oplysninger, der indhentes fra virksomheder inden for råstofudvinding og industri. Inden for industristatistikken anvendes tællingsenhederne firma, virksomhed og faglig enhed i overensstemmelse med de retningslinjer, som er udarbejdet i FN og EU i tilknytning til standarderhvervsgrupperingerne ISIC og NACE. Firma er en juridisk enhed, der er karakteriseret ved ejerforholdet, for eksempel aktieselskabet, anpartsselskabet, andelsselskabet, interessentskabet og enkeltmandsfirmaet. Virksomhed er en lokal økonomisk enhed. Et firma kan således bestå af flere virksomheder. Virksomheder i samme branche inden for et firma samles i en faglig enhed. Den omfatter således de af et firmas virksomheder, som udøver samme økonomiske aktivitet. Det største antal industrifirmaer er samlet på én lokalitet og udøver én aktivitet, hvorved de tre enheder firma, faglig enhed og virksomhed er identiske. De senere års stærke strukturændringer i dansk industri har imidlertid øget antallet af komplekst opbyggede firmaer med flere geografisk adskilte enheder og betydende aktiviteter såvel i forskellige industribrancher som i andre erhvervshovedgrupper, hvorfor en belysning af alene firmaniveau i mange sammenhænge er utilstrækkelig. Tællingsenheden vælges således ud fra, hvad det er statistikkens formål at belyse. Er det eksempelvis geografisk beliggenhed, er virksomheden enheden, ved branchefordeling er det den faglige enhed, og ved indtjening er det firmaet.

Den fortløbende industristatistik, der udarbejdes af Danmarks Statistik, omfatter dels en belysning af strukturen i dansk industri, dels en belysning af konjunkturudviklingen. Strukturen belyses blandt andet via statistikken for industriens omsætning af egne varer og tjenester (varestatistikken), industriens energiforbrug, regnskabsstatistikken, der belyser produktionsværdi og værditilvækst, regnskabsstatistik for aktieselskaber og anpartsselskaber i industrien og industriens investeringer, mens konjunkturudviklingen primært belyses via de månedlige opgørelser for ordre- og omsætningssituationen samt pris- og mængdeindeks, de kvartalsvise konjunkturbarometre, der belyser virksomhedernes forventninger til det kommende kvartal med hensyn til produktion, beskæftigelse, ordreindgang, ordrebeholdning, lagre, produktionskapacitet og konkurrencesituation, den kvartalsvise lagerværdistatistik for industri og engroshandel samt de halvårlige undersøgelser vedrørende investeringsforventninger. Se også erhvervsstatistik.

Historie

Den første danske industritælling blev gennemført i 1871-1872. Siden udarbejdedes statistiske oplysninger for årene 1897, 1905 og 1914. Fra 1916 var der tale om årlige tællinger, der dog med hensyn til indhold og metode er ændret markant gennem årene. I midten af 1960'erne gennemførtes en omlægning af industristatistikken. Området opdeltes fra 1964 i tre selvstændige tællinger: økonomi, beskæftigelse og vareproduktion, og samtidig baseredes den økonomiske statistik på oplysninger om omsætning, køb og lagre i stedet for på oplysninger om produktionsværdi og materialeforbrug. I 1966 ændredes tilsvarende opgørelsesprincippet i varestatistikken til salg i stedet for produktion. Danmarks tilslutning til EF gav anledning til en række ændringer; således blev EF's erhvervsgruppering NACE indarbejdet i den danske erhvervsgruppering i 1972, og definitionerne på tællingsenhederne blev justeret. Direktiverne om henholdsvist årlig investeringsstatistik, økonomisk statistik og månedlig korttidsstatistik blev indarbejdet. Statistikken er fortløbende blevet tilpasset og ændret. Af de seneste ændringer kan nævnes statistikker, der belyser industriens innovationer og konkurrencesituationen på eksportmarkedet foruden en fælles europæisk varestatistik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig