Bruttonationalproduktet (forkortet BNP) er et lands samlede værditilvækst i en given periode, oftest et år eller et kvartal. Det er et centralt begreb i nationalregnskabet og en af de allermest anvendte økonomiske indikatorer, der blandt andet bruges til at belyse konjunktursvingninger og i internationale sammenligninger. Et lands samlede BNP bruges således ofte til at illustrere et lands betydning for verdensøkonomien, mens BNP pr. indbygger er et udbredt mål for den materielle levestandard i landet. Ændringer i BNP over tid er også det normalt anvendte mål for økonomisk vækst.

Faktaboks

Også kendt som

BNP

BNP bruges i offentligheden ofte som en indikator for velfærd. Det er dog ikke noget særlig præcist velfærdsmål. Det skyldes en række årsager, hvor den vigtigste er, at livskvalitet i almindelighed afhænger af mange andre hensyn end det rent materielle forbrugsniveau. Forhold som forurening og klimaforhold, helbred, sociale relationer og tryghed spiller også en stor rolle, men afspejles ikke direkte i BNP. Alternative velfærdsindikatorer som Human Development Index forsøger at beregne et mere dækkende billede af velfærden i de enkelte lande.

Måler både produktion, anvendelse og indkomst

BNP kan opgøres på tre forskellige måder:

  • Fra produktions- eller udbudssiden, idet BNP er lig med værditilvæksten, dvs. værdien af den samlede produktion med fradrag af værdien af de varer og tjenester, der er blevet forbrugt i produktionsprocessen
  • Fra anvendelses- eller efterspørgselssiden, idet BNP samtidig er lig med den samlede efterspørgsel efter varer og tjenester (også kaldet endelig anvendelse) til offentligt og privat forbrug, investeringer og nettoeksport (eksport minus import). Denne sammenhæng er kendt som forsyningsbalancen
  • Fra indkomstsiden, idet BNP også kan defineres som værdien af den samlede indenlandsk skabte indkomst, som fordeles mellem lønmodtagere, virksomheder og det offentlige.

Alle tre opgørelser kan findes i nationalregnskabet, som udarbejdes af Danmarks Statistik og tilsvarende statistikbureauer i andre lande. Her afstemmes tallene, så de tre beregninger definitorisk stemmer overens.

BNP og beslægtede økonomiske størrelser

Der er en række andre nærtbeslægtede økonomiske størrelser i nationalregnskabet, der kun adskiller sig fra BNP, fordi de enten er opgjort i et andet prisniveau, behandler kapitalnedslidningen anderledes eller inddrager indkomst, som er optjent i udlandet.

Forskellige priser

BNP opgøres i markedspriser, dvs. de priser, som køberne betaler for varerne, og som derfor er inklusive moms og andre afgifter. Værditilvæksten kan alternativt opgøres i basispriser, dvs. de priser, som sælgeren modtager, og som derfor er eksklusive forbrugsafgifter. Denne størrelse omtales normalt blot som bruttoværditilvæksten (BVT). Endelig kan værditilvæksten opgøres i faktorpriser, dvs. det, der er tilovers, når sælgeren har betalt andre produktionsskatter. I så fald taler man om bruttofaktorindkomsten (BFI).

De forskellige prisbegreber er hensigtsmæssige at bruge i forskellige sammenhænge. Når man sammenligner værditilvæksten i forskellige erhverv, anvender man således normalt basispriser for at undgå at skævvride sammenligningen, fordi nogle erhverv er pålagt højere afgifter end andre. Tobaksprodukter er således højtbeskattede, og tobaksbranchens samfundsøkonomiske størrelse vil derfor blive overdrevet, hvis man måler erhvervets værditilvækst i markedspriser. Når man undersøger den funktionelle indkomstfordeling, dvs. hvor meget af indtjeningen, der tilfalder henholdsvis arbejdskraften og kapitalejerne, er det naturligt at opgøre værditilvæksten i faktorpriser.

Kapitalnedslidning

En del af det fysiske kapitalapparat (fx erhvervsbygninger og maskinel), der anvendes ved fremstillingen af varer og tjenester, bliver gradvis forringet under processen. Det betegnes som kapitalnedslidningen eller forbruget af fast realkapital og svarer til erhvervslivets afskrivninger. En del af værditilvæksten går dermed til at erstatte dette tab af kapitalapparat og er ikke udtryk for en egentlig velstandsgevinst. Det er dette forhold, der ligger i ”brutto”-forstavelsen i BNP. Fratrækker man forbruget af fast realkapital, får man nettonationalproduktet, NNP.

Udenlandsk indkomst

Som indkomstbegreb har BNP den væsentlige ulempe, at begrebet ignorerer al udenlandsk indkomst. Danmarks BNP måler dermed den indkomst, der tjenes i Danmark, men ikke den indkomst, den danske befolkning tjener, hvilket ofte er mere interessant. Hertil anvender man bruttonationalindkomsten (BNI), der lægger indkomst optjent af danskere i udlandet til BNP og omvendt fratrækker den indkomst, som personer bosat i udlandet tjener i Danmark. Det drejer sig både om lønindkomst og formueindkomst som renter og udbytter. Lønindkomsten for en person, der er bosat i Sverige, men pendler til Danmark og arbejder i en dansk virksomhed, indgår således i Danmarks BNP, men i Sveriges BNI, og omvendt.

Da Danmark har en væsentlig udlandsformue og dermed ret stor nettoformueindkomst fra udlandet, er Danmarks BNI større end BNP.

Kombinationsmuligheder

Disse tre forskellige måder at opgøre værditilvæksten på kan kombineres. Således kan man også beregne eksempelvis nettofaktorindkomsten og nettonationalindkomsten i nationalregnskabet.

BNP og velfærd

I offentligheden opfattes BNP ofte som en indikator for befolkningens velfærd. Der er dog enighed blandt økonomer om, at BNP ikke er noget særligt præcist velfærdsmål. Aktiviteter, der forøger den samlede velfærd, kan både påvirke det målte bruttonationalprodukt positivt og negativt. Der er tre forskellige typer årsager hertil:

  • Databegrænsninger: En væsentlig del af de varer og tjenester, der fremstilles, findes der ikke tilstrækkelige data for. Værdien af arbejdet i den uformelle sektor, primært det arbejde, der udføres i hjemmene som fx børnepasning, madlavning og rengøring, medregnes således ikke i BNP. Andre ydelser som offentlige tjenester, boligydelser og sort arbejde kan kun opgøres ved indirekte og ret usikre metoder
  • Selv indenfor nationalregnskabets begrænsninger er BNP ikke det mest retvisende udtryk for befolkningens materielle velfærd. Den løbende kapitalnedslidning bidrager ikke til forbrugsmulighederne og bør derfor trækkes fra i en opgørelse af den reelle velstand. Omvendt er det rimeligt at tage højde for udenlandsk indkomst. Blandt nationalregnskabets begreber er nettonationalindkomsten derfor et bedre udtryk for velstanden end bruttonationalproduktet
  • Sidst, men vigtigst: Befolkningens velfærd afhænger også af mange andre forhold end materielle forbrugsmuligheder. Forhold som forurening, helbred, sociale relationer og tryghed, fysisk som økonomisk, spiller en stor rolle for befolkningens livskvalitet uden at optræde direkte i nationalregnskabet. Ligeledes har fordelingen af disse forhold mellem forskellige samfundsgrupper stor betydning for samfundets samlede velfærd.

Der er derfor siden 1970’erne blevet iværksat en række initiativer for at udarbejde mere dækkende velfærdsindikatorer. Et af de mere kendte er FN’s Human Development Index. Andre tager især sigte på at inddrage virkningen af klima- og andre miljøproblemer på den samlede velfærd. Det gælder således udarbejdelsen af såkaldte grønne nationalregnskaber.

Vækst i BNP

Udviklingen i BNP mellem to perioder er påvirket af ændringer i de producerede mængder og af ændringer i priserne. For at belyse den mængdemæssige udvikling opgøres BNP også i faste priser, hvorved inflationens påvirkning af tallene fjernes. Udviklingen i BNP i faste priser er det, man normalt måler som økonomisk vækst. Udviklingen heri er på kort sigt især præget af konjunktursvingninger, som er drevet af ændringer i den aggregerede efterspørgsel, fx privat forbrug eller eksport. På mellemlang og lang sigt bestemmes udviklingen i BNP i højere grad af udbudsforhold som udviklingen i det teknologiske niveau, arbejdsstyrken og kapitalapparatet.

Internationale retningslinjer

Principperne for udarbejdelse af nationalregnskaber, herunder BNP, er fremkommet som resultat af et omfattende internationalt samarbejde. De internationale retningslinjer for opgørelserne følges stort set af alle lande, og det bliver derved muligt at sammenligne forskellige landes værditilvækst på basis af værdien af BNP pr. indbygger. Ved internationale sammenligninger er det dog vigtigt at foretage en korrektion af købekraften for at tage højde for, at landenes pris- og omkostningsniveauerne er vidt forskellige.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig