Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danmark - personlig sikkerhed

Oprindelig forfatter Torpe Seneste forfatter Redaktionen

Samtidig med en kraftig stigning i trafikmængde og biltæthed er trafiksikkerheden øget betydeligt. Antallet af dræbte og tilskadekomne er mere end halveret 1970-2000. For første gang i mere end 40 år nåede antallet af trafikdræbte under 500 i 1997, og i 2000 faldt antallet til 431, det laveste i over 50 år. Langt flere mænd end kvinder kommer til skade i trafikken (i 1993 70% flere), og især gruppen af 15-19-årige har overrisiko.

Tyveri og hærværk er øget med 24% 1980-2000 svarende til ni anmeldelser pr. 100 indbyggere i 2000.

Antallet af anmeldte voldsforbrydelser var 15.200 i 2000, en stigning på 40% i forhold til 1990. Det er mindre alvorlig vold, som er øget, mens alvorlig vold som mord og mordforsøg er reduceret.

Annonce

Læs mere om Danmark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Torpe: Danmark - personlig sikkerhed i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61049