Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danmark - arbejdsmarked og beskæftigelse

Oprindelig forfatter VoeLN Seneste forfatter Redaktionen

Af den danske befolkning på 5,4 mio udgjorde arbejdsstyrken, dvs. beskæftigede og arbejdsløse, i 2005 ca. 2,8 mio. Af de øvrige 2,6 mio. danskere er knap halvdelen børn og studerende uden beskæftigelse, og ca. 40% er pensionister og efterlønsmodtagere. De sidste 10% omfatter bl.a. personer, der midlertidigt er uden for arbejdsstyrken, hjemmearbejdende ægtefæller samt bistandsmodtagere uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Befolkningstallet i Danmark er fra 1940 til 2005 steget med ca. 1,6 mio., mens arbejdsstyrken i samme tidsrum er vokset med ca. 1 mio. Arbejdsstyrkens andel af befolkningen er således øget i perioden fra 51% til 53%. Det skyldes dels en lidt større andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-66 år), dels at flere personer i denne aldersgruppe er aktive på arbejdsmarkedet.

Fra 1994 voksede befolkningen uden for arbejdsstyrken med 0,2 mio. til 2,6 mio., især pga. flere pensionister og efterlønsmodtagere samt flere børn og unge uden for arbejdsstyrken. Størrelsen af den samlede arbejdsstyrke har været næsten uændret siden midten af 1980'erne, mens andelen af arbejdsløse har ændret sig kraftigt i perioden; den var på sit højeste i 1993 (11% for mænd og 14% for kvinder) og nåede et foreløbigt lavpunkt i 2001 (5% for mænd og 6% for kvinder). Efter en fornyet stigning i ledigheden er den i 2005 igen faldet næsten til niveauet i 2001. Den forbedrede beskæftigelsessituation og prognoser om faldende folketal for 16-66-årige har betydet strammere regler for ledighed, aktivering, arbejdsmarkedsorlov, efterløn og førtidspension. Herved forsøges flere inddraget i arbejdsstyrken, bl.a. langtidsledige, indvandrere og disses efterkommere samt personer med nedsat arbejdsevne, ligesom man søger at holde længere på dem, der allerede er i beskæftigelse. I modsat retning trækker dog aftaler om feriefridage svarende til en sjette ferieuge og nye regler om forlænget barselsorlov.

Annonce

Erhvervsfrekvens

For befolkningsgruppen i den erhvervsaktive alder udgør arbejdsstyrken 80%. Denne erhvervsfrekvens er blandt de højeste i verden, hvilket skyldes den meget høje erhvervsdeltagelse blandt kvinder i Danmark. Kvindernes erhvervsdeltagelse i denne aldersgruppe er således 77% (2004), hvilket kun overgås i Island.

Tilvæksten i arbejdsstyrken fordelte sig i tidsrummet 1940-94 på 0,3 mio. mænd og 0,7 mio. kvinder. Arbejdsstyrkens tilvækst af mænd koncentrerede sig til perioden 1940-60 og havde baggrund i den voksende befolkning, mens tilvæksten af kvinder først indledtes omkring 1960 og især var afledt af ændrede kønsrollemønstre og samlivsformer. I 1990'erne peger udviklingen i retning af, at kvindernes erhvervsfrekvens i alle aldersklasser vil ligge et par procent under mændenes. Et særligt dansk (og til dels nordisk) kendetegn er, at kvinderne bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet i forbindelse med fødsler.

En nyere tendens er, at erhvervsdeltagelsen falder i de yngre aldersklasser, både for mænd og kvinder. Årsagen er længere uddannelse for en større del af årgangene. I de ældre aldersklasser har der også været tendens til nedgang pga. tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, bl.a. i forbindelse med efterløns- og førtidspensionsordninger. Fra 2002 er denne tendens vendt igen i retning af større erhvervsdeltagelse i aldersgrupperne 56-65 år pga. stramning af efterlønsreglerne og nedsættelse af pensionsalderen til 65 år.

Arbejdstimer

Selvom arbejdsstyrken er vokset med næsten 50% siden 1940, er antallet af udførte arbejdstimer ikke vokset tilsvarende. Omfanget af ferie er udvidet fra tre til fem uger pr. år, og den ugentlige arbejdstid er faldet fra 48 til 37 timer. Endelig er andelen af deltidsansatte øget, selvom tendensen er vendt de senere år. Dermed er det samlede antal arbejdstimer i begyndelsen af 2000-t. kun en anelse højere end i 1940.

Arbejdsstilling og -branche

Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau er blevet øget fra 1940, hvilket bl.a. giver sig udtryk i, at andelen af funktionærer og faglærte arbejdere er øget på bekostning af bl.a. selvstændige og ufaglærte, hvilket også har sammenhæng med de senere års forskydning i beskæftigelsen på brancher. Siden begyndelsen af 1970'erne er antallet af beskæftigede vokset med 7%, primært pga. øget beskæftigelse i den offentlige sektor. Derimod er beskæftigelsen i landbrug og fremstillingsvirksomhed faldet. For de resterende brancher under ét har beskæftigelsen været uændret.

Arbejdsløshed

Mens arbejdsløsheden i 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne lå under 3% og dermed reelt ikke eksisterede, har den siden 1973 vokset sig betydelig større; i 1994 var den 11% for mænd og 14% for kvinder. Målt som et gennemsnitligt antal ledige svarede det til over 350.000. Samtidig betød det, at flere end 800.000 — eller næsten hver tredje i arbejdsstyrken — var ledige i kortere eller længere tid i løbet af et år. Selvom antallet af beskæftigede også er vokset, har stigningen ikke kunnet følge med tilvæksten i arbejdsstyrken. (Om arbejdsløsheden på regionalt plan, se afsnit om regional fordeling af erhverv og befolkning efter 1945).

Den voksende ledighed blev i begyndelsen af 1970'erne opfattet som et forbigående fænomen, der skulle løses ved at holde de ledige økonomisk skadesløse, indtil de igen kunne komme i beskæftigelse. Samtidig blev økonomien stimuleret via finanspolitikken for at skaffe flere jobs. Da dette ikke gav de ønskede resultater, begyndte man i slutningen af 1970'erne at søge ledigheden nedsat ved at begrænse arbejdsstyrken, idet ældre blev tilskyndet til at forlade arbejdsmarkedet via efterlønsordninger og førtidspensionering. Samtidig blev vægten også lagt på en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik (uddannelse og arbejdstilbud), hvor de lediges kvalifikationer skulle holdes ajour eller forbedres. I 1994 er disse bestræbelser øget gennem vedtagelsen af en arbejdsmarkedsreform, samtidig med at orlovsordninger er indført for dels at give beskæftigede eller arbejdsløse en pause fra arbejdsmarkedet til uddannelse eller børnepasning, og dels skabe plads til at andre kan få kontakt med arbejdsmarkedet i de ledigblevne jobs.

Organisationer

I modsætning til arbejdsmarkederne i de fleste andre europæiske lande, hvor de grundlæggende forhold reguleres ved lovgivning, er forholdene på det danske arbejdsmarked hovedsagelig baseret på aftaler mellem arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.

Læs mere om Danmark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vøgg Løwe Nielsen: Danmark - arbejdsmarked og beskæftigelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61016