Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danmark - privat service

Oprindelig forfatter KHju Seneste forfatter Redaktionen

De private serviceerhverv omfatter handel, forretnings- og husholdningsservice, privat undervisning og sundhedsvæsen, hotel- og restaurationsvirksomhed samt forlystelsesvirksomhed og kulturelle aktiviteter. Desuden henregnes den finansielle sektor samt transport og kommunikation til servicesektoren.

Siden 1970 har privat service som helhed udgjort en svagt stigende andel af den samlede samfundsøkonomiske aktivitet, men udviklingen i de enkelte erhvervshovedgrupper er forløbet meget forskelligt.

Handel

Engros- og detailhandel, som tilsammen beskæftigelsesmæssigt udgør den største branche blandt de private serviceerhverv, har begge været præget af forandringer siden 1970'erne. Bl.a. er de traditionelle skel mellem delbrancherne i en lang række tilfælde blevet udvisket gennem en sammenlægning af detail-, engros- og i visse tilfælde også producentleddet (vertikal integration). Endvidere har begge brancher været præget af sammenlægninger inden for branchen (horisontal integration).

Annonce

Engroshandelen tegner sig for ca. 70% af handelserhvervets samlede omsætning. Denne andel har været stigende i en årrække, hvilket hænger sammen med den fortsatte specialisering i fremstillingssektoren, som medfører større handel mellem firmaerne og dermed en større aktivitet i engroshandelen. Aktivitetsfremgangen har endvidere udmøntet sig i en svag stigning i beskæftigelsen siden midten af 1980'erne.

Engroshandelen har siden midten af 1980'erne gennemgået en større strukturforandring, hvor en række butikskæder bl.a. har etableret egne indkøbsorganisationer eller som fx Dansk Supermarked (Føtex og Bilka) og FDB-gruppen har deltaget i internationale samarbejder. Samtidig køber de store butiksenheder i stigende grad ind direkte hos producenterne. Omsætningen i engroshandelen domineres totalt af de store virksomheder i branchen.

Detailhandel. Til trods for en kraftig stigning i omsætningen faldt beskæftigelsen inden for detailhandelen med ca. 60.000 personer 1970-92. Dette hænger sammen med en betydelig koncentration på færre, men større enheder. Sortimentsfastsættelsen ligger i al væsentlighed fortsat hos den enkelte detailhandler, men med den øgede integration med engroshandelen har engrosleddet fået større indflydelse. Sortimentsændringer fremkommer dels via nye varer, men også ved at forretninger inden for en branche overtager andre branchers sortiment; man taler her om brancheglidning. Nye butikstyper er fremkommet i form af supermarkeder, lavprisvarehuse og discountbutikker, ligesom selvbetjeningssystemet er blevet altdominerende. Endvidere er en række delfunktioner i en vis udstrækning blevet overtaget af andre led i omsætningskæden eller af forbrugerne. Som følge af, at en stigende del af omsætningen udgøres af landsdækkende mærkevarer, er fx en væsentlig del af annonceringen kommet til at ligge hos producenterne.

Hertil kommer et nyt beliggenhedsmønster: I de ældre, centrale bydele og i landdistrikterne er der i stort omfang nedlagt detailbutikker, mens nye butikker er blevet samlet i centre i byernes omegn. Udviklingen har bl.a. resulteret i en nedgang på 60% i antallet af dagligvareforretninger fra ca. 1970 til begyndelsen af 1990'erne.

Siden midten af 1990'erne har serviceerhvervene haft en vækst i beskæftigelsen på ca. 20%; især inden for IT-erhvervene har væksten været betydelig. Antallet af firmaer er i begyndelsen af 2000-t. steget til 112.000. Eksportværdien af IT-produkter voksede 1996-2001 med 77% mod en vækst i importværdien på 54%.

Transport og kommunikation

Transporterhvervet er et af Danmarks vigtigste erhverv. Sektoren er meget differentieret med hensyn til størrelsen af de enkelte virksomheder. På den ene side består sektoren af nogle få, meget store offentlige eller private virksomheder inden for kollektiv trafik, skibsfart og luftfart. På den anden side består erhvervet af et betydeligt antal mindre virksomheder inden for såvel godstransport (vognmandsforretninger) som persontransport (hyrevognsforretninger).

Produktion. Aktiviteten i det samlede transporterhverv har været stigende siden midten af 1990'erne. Store investeringer i infrastrukturen i ikke mindst vejnettet og de faste forbindelser over Storebælt og Øresund har medført en ændring i transportsektorens struktur.

Vejtransporten tegner sig for knap halvdelen af branchens samlede produktion, mens den øvrige produktionsværdi fordeler sig på hjælpevirksomheder til transportsektoren, søtransporten, banetransporten og flytransport. For vej- og lufttransporten har der siden 1990'erne været en vækst beskæftigelsen på 20%, mens banetransport og søtransport er gået tilsvarende tilbage.

Virksomhedsstruktur. Transportsektoren domineres af en række store aktieselskaber såsom A.P. Møller og DSB. Langt størstedelen af de resterende virksomheder er små enkeltmandsfirmaer inden for vejtransport. Desuden udgøres branchen af interessentskaber og selskabsejede virksomheder, primært inden for søtransport og speditørvirksomhed.

Godstransport. I den indenlandske godstransport er bilen det mest anvendte transportmiddel. I Danmarks internationale godstransport er skibstransporten dominerende.

Persontransport. Det samlede persontransportarbejde i Danmark er næsten femdoblet siden 1950, hvor danskerne i gennemsnit rejste ca. 2300 km. En væsentlig del af denne stigning skyldes, at afstanden mellem bolig og arbejds- eller uddannelsessted er steget betydeligt. Gennemsnitsdanskerens transportmåde kunne i 1993 opgøres til 6900 km i bil som fører, 2400 som passager i personbil, 2100 med bus eller tog og 600 km på cykel.

Kommunikation. Væksten i produktionsværdi inden for postvæsen og telekommunikation skyldes helt overvejende 1980'ernes teknologiudvikling inden for it (edb og datatransmission), som medførte en kraftig udvikling i nye teleaktiviteter. Aktivitetsfremgangen er imidlertid sket uden en tilsvarende beskæftigelsesvækst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kristian Hjulsager: Danmark - privat service i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61005