Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Francis Fukuyama

Oprindelig forfatter Amst Seneste forfatter Redaktionen

Francis Fukuyama, f. 27.10.1952, amerikansk politolog, professor ved George Mason University 1996-2001 og ved Johns Hopkins University fra 2001. I The End of History and the Last Man (1992, da. Historiens afslutning og det sidste menneske, 1993), der er Fukuyamas kendteste bog, fremsætter han det omstridte synspunkt, at det liberale demokrati og den fri markedsøkonomi vil dominere over alle andre ideologier og dermed blive "historiens afslutning". Han har siden kastet sig siden over bioteknologi og bioetik. Han blev i 2004 medlem af den amerikanske præsidents Council of Bioethics.

Fukuyama lagde fra 2000-t. afstand til de neokonservative i USA, især pga. det han betragtede som et militaristisk islæt. Han blev en kritiker af Irakkrigen. Hans senere bøger, The Origins of Political Order (2011) og Political Order and Political Decay (2014), hvor han forsøger at påvise årsager til at nogle stater ikke lever op til forventningerne mens andre trives, har vundet stor genklang.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Amstrup: Francis Fukuyama i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=80644