Et masseparti er en partitype, der er karakteriseret ved en organisatorisk opbygning med en permanent organisation (lokal, regional, national), hvor kompetencefordelingen mellem de enkelte organer er fastlagt i skrevne partilove. Det har et registreret medlemskab, hvor enhver, der vil overholde partiets love og følge dets politik, kan optages.

Medlemmerne vælger partiets ledelse, opstiller kandidater og vedtager principprogram og partilove. Medlemmernes kontingent og deres frivillige og ulønnede arbejde i forbindelse med agitation og valgkampe er en meget vigtig resurse for partiet.

Massepartiet søger på grundlag af en distinkt ideologisk profil at mobilisere så mange som muligt fra en relativt homogen socialgruppe (fx arbejderne) for at erobre magten i samfundet og ændre dets indretning. Gennem medlemmernes inddragelse i partiarbejdet, deres politiske skoling og opbygningen af sideorganisationer, der dækker stort set alle sider af tilværelsen, fungerer partiet som en tovejskommunikationskanal mellem top og bund.

Massepartitypen udvikledes først af de socialistiske partier, efterhånden som den lige og almindelige stemmeret blev udbredt, og pga. deres succes overtog mange andre partier efterhånden denne organisationsform. Massepartiet afløste derfor i de første årtier af 1900-t. elitepartitypen som den dominerende partitype.

I Danmark har Socialdemokratiet stået som det klassiske masseparti.

Siden midten af 1960'erne har massepartiet været i forandring hen imod nye partityper, fx catch all-partiet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig