Landsmøde, politiske partiers årlige møde for delegerede fra partiorganisationens forskellige led. Landsmødets kompetence varierer fra parti til parti, men i reglen er landsmødet partiets højeste myndighed i alle politiske og organisatoriske forhold. Det vedtager partiets love, principprogram og de mere aktuelle politiske udtalelser, der er retningsgivende for folketingsgruppens daglige arbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.