Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aktivloven

Oprindelig forfatter Hielm Seneste forfatter Redaktionen

Aktivloven, Lov om aktiv socialpolitik, lov med bestemmelser om kommunale kontantydelser og rådgivning. Aktivloven indgik med Serviceloven og Retssikkerhedsloven i "Den lille Socialreform", der i 1998 afløste Bistandsloven.

Loven markerede et nyt fokus i forholdet mellem det offentlige og borgeren: Borgeren har ansvar for at forsørge sig selv og sine, og det offentlige træder først til, når borgeren ikke kan klare sig ved egen eller andres hjælp. Kontanthjælp kan således kun udbetales, når andre kilder er udtømte.

Siden lovens ikrafttræden er den blevet ændret flere gange. De dele af loven, der vedrørte aktivering blev overført til Beskæftigelsesindsatsloven, der trådte i kraft 2003. Der er indført en særligt lav ydelse i form af starthjælp til personer, der ikke har opholdt sig i riget i mindst syv af de seneste otte år. Der er endvidere sket en række ændringer i form af stramninger over for modtagere af kontanthjælp og starthjælp.

Annonce

Kommunerne finansierer fuldt ud udgifterne til rådgivning, sagsbehandling og opfølgning. Staten refunderer en del af kommunens udgifter til kontantydelser: 65% hvis modtageren er under revalidering eller deltager i et tilbud efter Beskæftigelsesindsatsloven, ellers 35%. Kommunale beslutninger om ydelse af hjælp kan ankes til de regionale Beskæftigelsesankenævn, hvis afgørelser i principielle sager igen kan ankes til Ankestyrelsen.

Hjælp efter loven kan ydes til enhver, der lovligt opholder sig i Danmark. Retten til vedvarende hjælp, dvs. hjælp ud over 1/2 år, er dog betinget af, at modtageren har dansk indfødsret eller at vedkommende er dækket af en international konvention, fx anerkendte flygtninge. Der kan i særlige tilfælde ydes hjælp under ophold i udlandet.

Kontantydelserne er løbende hjælp i form af kontant- og starthjælp, hjælp til forsørgelse i forbindelse med revalidering og hjælp i særlige tilfælde til fx medicin, tandbehandling, flytning eller udgifter i forbindelse med samvær med børn.

Tildeling af kontanthjælp og starthjælp er betinget af, at modtageren har været udsat for ændringer i sine forhold, fx arbejdsløshed, sygdom, ophør af samliv med ægtefællen eller lignende. Denne ændring skal have forårsaget, at den pågældende er kommet i trang. Hvis ikke modtageren har opholdt sig i Danmark i sammenlagt syv år inden for de seneste otte år, ydes der i stedet den lavere starthjælp.

Almindelig kontanthjælp og starthjælp ydes som en fast skattepligtig ydelse. Unge under 25 år, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, modtager en lavere ydelse. Efter modtagelse af kontanthjælp i seks måneder nedsættes ydelsen for ægtepar, der begge modtager kontanthjælp.

Til starthjælpen kan der udbetales et tillæg til børn, dog maksimalt til to børn. Starthjælpssatserne er væsentligt lavere end kontanthjælpen. Modtagere af kontant- og starthjælp med høje boligudgifter eller store forsørgerbyrder kan ydes en skattefri støtte.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nina von Hielmcrone: Aktivloven i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=35007