Decentralisering er organisering af aktiviteter i selvstændige, lokale enheder.

Faktaboks

Etymologi
Ordet decentralisering kommer af de- og en afledning af latin centrum 'midte', dvs. 'gøre uafhængig af centrum'.

Decentralisering er et organisatorisk princip, hvorefter mange personer, undertiden alle, i en privat eller offentlig virksomhed udfører ledelsesprocessen relativt uafhængigt af hinanden. Begrebet decentralisering benyttes om udlægning af kompetence til lokale beslutningstagere.

Inden for den offentlige administration medførte Kommunalreformen i 1970 en decentralisering fra staten til kommunerne, som fik flere opgaver, mindre statslig detailstyring og statsligt bloktilskud uden særlige bindinger.

En yderligere decentralisering har fundet sted i kommunerne siden begyndelsen af 1990'erne, idet kompetence er udlagt fra den kommunale forvaltning til institutioner, specielt skoler og daginstitutioner, som har fået brugerbestyrelser, der er valgt af og blandt forældrene, og større frihed til at indrette og administrere institutionens aktiviteter efter lokale ønsker. Fra 1994 har kommunerne desuden kunnet oprette lokaludvalg (se lokalråd) som en slags minibyråd.

Strukturreformens kommuneændringer i 2007 har ikke ændret ved decentraliseringsprincippet set fra et statsligt perspektiv, men de enkelte kommunale enheder er blevet større. Set med borgernes øjne kan man tale om en centralisering med færre kommunalpolitikere og større forvaltninger.

Staten har desuden siden 1990'erne centraliseret styringen af kommunerne ved at stille flere krav til de kommunale serviceydelser og den kommunale økonomi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig