Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Storbritannien - forvaltning

Oprindelig forfatter Grage Seneste forfatter Redaktionen

Siden 1970'erne har Storbritannien haft flere ændringer i lokalforvaltningen, senest en større kommunalreform i 1990'erne, og flere er på vej, bl.a. som følge af den fremadskridende overdragelse af beføjelser til de enkelte lande og regioner (devolution).

I 1900-t. har en stadig stærkere centralmagt været en hæmmende faktor for det lokale selvstyre, der ellers historisk har stået stærkt.

I England har der siden 1997 været 35 amtsråd (county councils) uden for storbyerne, 36 storbydistriktsråd, og Stor-London er inddelt i 32 bydelsråd. Hovedparten af amtsrådene skal være unitære, dvs. at de skal tage sig af alle lokalopgaver; disse har tidligere i stor udstrækning været lagt ud til specielle organer.

Annonce

Denne plan, som gradvis effektueres, er fortsat meget kontroversiel. Ifølge en lov fra 1998 skal der endvidere oprettes ni regionale udviklingsorganer (Regional Development Agencies) for hhv. Stor-London, South East, South West, East Midlands, West Midlands, East of England, Yorkshire on the Humber, North East og North West.

Greater London får en direkte valgt borgmester, mens det (2000) er uklart, om de øvrige regioner skal have folkevalgte organer.

Skotland har efter 1996 29 unitære (kommunale) enheder samt de tre Island Authority Areas: Hebriderne, Orkneyøerne og Shetlandsøerne. Der er endvidere omkring 1000 lokale råd. I Wales etableredes 1996 22 unitære råd; der er 730 lokale råd. I Nordirland er der 26 distriktsråd, baseret på de større befolkningscentre.

Der er traditionelt en række forskelle på de lokale forvaltninger i England, Skotland, Wales og Nordirland, men generelt betragtet er de overordnede lokalmyndigheder (amtsråd og unitære enheder) ansvarlige for områder som strategisk planlægning, politi og brandvæsen, undervisning, biblioteker, veje og trafik, byplanlægning, boligvæsen og miljø, men kan uddelegere opgaver til underordnede instanser såsom distrikts- og kommunal-/lokalråd og sogne.

Der er en tendens til at udbyde flere opgaver i licitation og til at privatisere. Til at dække udgifterne har de lokale forvaltninger dels en vis ejendomsbeskatningsret og indkomster fra serviceydelser, dels og ikke mindst tilskud fra centralregeringen.

Læs mere om Storbritannien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben W. Grage: Storbritannien - forvaltning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165379